Så blev det nytårsdag. Og yup- det var sgu lige før det kom bag på mig. December er bare fløjet af sted! Og det er jeg vidst ikke den eneste der synes....
Så kunne det vel være passende med et nytårsindlæg hvor man lige reflekterer over hvad der egentlig lige har foregået i årets løb.
Det bliver ikke kronologisk. For jeg er ikke sådan én der har styr på mit liv. Det bliver lige som hver begivenhed comes to mind.
En af de helt store er jo klart at blive optaget på Medicin studiet.
Efter at have drønet frem og tilbage mellem Odense og Viborg til optagelsesprøver på SDU endte det jo i at jeg... IKKE... kom ind på SDU. Hvilket jo var min første prioritet.
I stedet kom jeg ind på Århus Uni, og det er sgu også helt fint. Altså. Man kan ikke klage over at komme ind på studiet med de højeste adgangskrav. Så er'et sagt!
Så planen er nu at påbegynde studiet i Århus, og så søge om at flytte studieplads. Så det ville passe mig fint hvis en medicinstuderende i Odense følte for at give op sådan snarligt.
Men det glæder jeg mig sgu til at starte på. Altså hvis jeg tænker over det. Må ærligt indrømme der ikke er megen tid til at overveje glædelse, da der er masser af knald på konstant. MEN! Jeg glæder mig INDERST inde!
Derudover var det jo også året hvor jeg hutlede mig gennem de første 8 måneder med 5 deltidsjobs. Det var lidt af et puslespil. Men SÅ! Så skete det andet ganske nye; jeg fik mit første fuldtidsjob! Novra! Og det skal lige siges; JA, det kan skam være super skønt at have variation i sit liv ved at have flere jobs. Men hold kæft hvor er det også bare skønt med en stabil indtægt, og ikke mere tilkaldevagter eller vagtbytte. SKØNT!
Og jobbet hos TM Partner i Århus som telefonsælger er jeg sgu glad for, uanset hvad folk mener om telefonsælgere! Vi har det sygeligt sjovt på arbejdspladsen, og alle er venner med alle lige fra start. Arbejdsmiljøet er godt, og der er masser af fordele. Så det er jeg glad for, og leder ikke efter noget tættere på pt.
Og så var det, desværre, også året hvor min mor og hendes mand gennem ti år besluttede at blive skilt. Om det er uvedkommende, upassende eller privat vil der vel være delte meninger om, men sandt er det nu engang. De sidste par måneder af året har derfor stået på skilsmisse og istandsættelse af hus til salg. Det har været enormt hårdt, men man må acceptere tingenes tilstand, og livet skal jo også gå videre. Og netop fordi det er et mere personligt emne, vil jeg ikke gå mere i detaljer. Dog var det en af de større hændelser i året, omend trist, og den skal også med for at billedet bliver fyldestgørende.
For et par uger siden skete det jo så også at jeg flyttede hjemmefra. Huset skulle istandsættes med henblik på salg, og derfor var det med at slå til, da jeg fandt en lejlighed i midtbyen, jeg kunne lide, og hvor jeg oveni hatten kunne få lov at have katten med. Det var svært nok i sig selv at finde, og jeg havde ikke råd tidsmæssigt til at vente og se tiden an, hvis jeg pludselig så stod hjemløs, og ikke kunne finde en lejlighed med mulighed for husdyr.
Selvom det skete noget før jeg kunne have ønsket, og på lidt drastisk vis, er jeg nu rigtig glad for min nye centrale bopæl. Den er skønt spacious, og ligger lige perfekt og ugeneret fra byens natlige ravage. Og så tager det mig nu kun 4 minutter at gå ned til stationen, så en morgenbustur, til tider med dertilhørende efter-bus-løben, er nu elimineret. Det kan jeg kun sige glæder mig!
Og når man nu engang er så gammel ,som jeg med tiden er blevet, vil jeg sige... SELVOM jeg har nydt livet som hjemmeboende, og har haft det skønne privilegie at have mit eget anex de sidste 10 år, er det nu rart at have sit HELT eget. Det skulle jo ske på et tidspunkt, og det blev så nu!
Det blev også året hvor jeg for første gang lagde mig under nålen for at få blæk i huden. Og det har jeg absolut ikke fortrudt. Det var klart dét værd at vente for at finde det HELT rigtige motiv, og sidenhen er jeg jo også gladelig vendt tilbage til min tatovør for flere sessions. To styk blev det til. Den ene på håndledet, min elskede Selah tatovering, som tog en tyve minutters tid. Og så til St. Francis' bøn på venstre skulderblad, en 3,5 timers session som har givet et noget så flot resultat!
Og der er helt sikkert planer om flere i året der kommer!
Så var det i sandhed også en sommer i bartendingens tegn. Tidligt på sommeren, på Skive Festival, startede det med at jeg fik en fod indenfor hos Bacardí, og sommeren gik derefter med at jobbe for dem rundt omkring i landet. Skive Festival var episk, og det var super fedt endelig at stå i en bar igen, hvor der praktiseres freepour og perfect serve. Alt andet er ikke rigtig bartending. Så er det sagt!
Ud over Skive blev det også en fed tur i LoveCamp udenfor Roskilde Festival i Bacardí Mojito baren. Der blev trænet overarme (muddle muddle muddle) og flair, og kan kun sige at det var den fedeste bartendercamp nogensinde! Der fik man virkelig en på opleveren, og nød bare at suge til mig af alt hvad man kunne lære af mestrene!
Og så sluttede jeg jo sommeren af med et par dage på Træf på Toppen /Skagentræf. Her var der intet der hed freepour, til gengæld var der noget der hed poledancing, og arbejdet var lidt af en fest! Efter den sidste 16 timers vagt med høj musik og fulde bikere, vil jeg dog sige jeg var godt brugt. Men det var sgu sjovt alligevel!
Allersidst tog jeg lige en sidste tur med Bacardí i september til Stella Polaris i Århus. Det var bare en skøn sensommerdag, med gladelige gensyn med nogle af gutterne fra både Skive og Roskilde. Ja Bacardí jobs'ene har jeg virkelig nydt over hele sommeren, og glæder mig til at få lov at stikke næverne i en kasse lime og mynte igen!
Og så gik jeg tilbage til det skønne kulsorte hår igen. Mindre emo, mere goth? Uanset hvad folk mener, er jeg så glad for at have mit dejlige mørke jeg tilbage igen!
Og så kom stort set de sidste af gutterne/gutinderne afsted på uni. Indrømmer gerne jeg følte mig pænt forladt i starten af september, da alle undtaget jeg kom ind på deres studie til ønsket tid, og der kun var mig tilbage i Viborg. Men det er sgu da bare fedt at det kører for folk, og livet skal jo gå videre! Det var bare lige en ensom periode der skulle overståes, og jeg ønsker kun folket alt godt og lykke til med studierne!
Så var det også året hvor jeg for første gang mødte min fars side af familien, og dermed kunne tilføje en helt ny klan. Familiefest med Jensen klanen (selvom ikke engang halvdelen af dem hedder Jensen?) var noget af et brag, og der findes både billeder og video til at bevise det!
Sidenhen har jeg besøgt familien på sjælland, og det er skønt endelig at kunne få lidt at vide om sit ophav på denne side også! Det har været skønt at møde jer derude!
Efter 4 år i Tuborgs gyldne floder, og fri bar hver eneste torsdag skulle det jo gå galt. Og det gjorde det.
Når man er lige ved at miste en man holder af, på grund af noget så dumt som dødsdruk, så kommer man til et punkt hvor man må genoverveje sin situation.
Af samme grund besluttede jeg at de 4 år må være hvad det blev til fra min side, og at jeg fra det tidspunkt skulle have et sundt forhold til alkohol. Blackouts'ene var blevet værre og værre og langt mere frekvente end godt er... og det måtte have en ende. Nu handler ikke det ikke længere om at drikke sig monster fuld på kortest tid, det handler i stedet om at NYDE en drink eller to.
Så det blev året hvor jeg opgav en noget tvivlsom livsstil, til fordel for at beholde noget jeg ikke vil miste. Og det valg står jeg ved, og er endnu ikke kommet til et punkt hvor jeg på nogen måde fortryder.
Jeg skal nok vise dem at man sagtens kan være nattens dronning uden en promille ;)
Jeg har helt sikkert glemt noget. Lige at genkalde sig et helt års begivenheder tager sin kvinde. Dog må jeg sige at de fleste af de mere skelsættende begivenheder i år har været koncentreret i slutningen af året.
Men nu. NU vil jeg afslutte denne post, og trille tilbage til nytårsforberedelserne. Huhej og deruda.
Godt Nytår til folket derude hører sig vel til!