I går tog jeg en pakke tyggegummi i hånden og gik gennem stuen. Mens jeg gik tog jeg et stykke, og mine ben bar mig ud i køkkenet. Da jeg havde puttet tyggegummiet i munden gik jeg hen til skraldespanden.... og smed resten af pakken ud.
Det var først da jeg lukkede skraldespanden jeg kom tilbage på jorden igen og opdagede jeg lige havde tåget lidt. Det resulterede i et stort "NT-ÅÅÅÅRH NEEEEJ!".....
Distræt? Det tror jeg NOK ja.
Og det fik mig sådan til at tænke på andre distræte ting jeg har tåget rundt og lavet. Kunne hurtigt komme i tanke om et par episoder, og dem vil jeg så nedfælde her; til glæde og sorg for læserne!
Distræt og Træt;
En af mine yndlingsepisoder....
Stod foran spejlet før nattetid og skulle gøre mig nat-klar, som man nu engang gør.....
Da jeg skal børste tænder tager jeg tandpastaen og vælger at påføre denne på min finger i stedet for tandbørsten.... Mnh, lidt overtræt?
Corny;
Jeg ELSKER majs på dåse, og derfor kan man nogle gange snuppe mig i at spise majs fra en dåse med en gaffel.
En dag, da jeg havde engageret mig i netop denne aktivitet, var jeg nået til bunden af dåsen.
Så jeg går ud i køkkenet for at skille mig af med diverse, og dermed afslutte dette ritual.
Så jeg går hen, smider gaflen ud og sætter dåsen til opvask.
10 sekunder senere; NT-ÅÅÅÅRH!
Eksamensstress;
Engang gik jeg i 3.G.
Og ved afslutningen af denne kommer jo som bekendt eksamenerne. Jeg skulle til 24timers historie eksamen, og skulle derfor op og trække emne, og til eksamination dagen efter. Helt fint!
En morgen vågner jeg så i vild stress og panik! Klokken er kvart i otte, og jeg skal op og trække emne klokken otte! Jeg fatter ikke jeg ikke har sat en alarm, og SPRINGER ud af sengen og i det første det bedste tøj der ligger på gulvet.
Mens jeg makker i at få bukserne på med én hånd, ringer jeg, fuldstændigt ude af mig selv, op på skolen for at fortælle at jeg altså ER på vej, og at jeg kommer så hurtigt jeg kan!
I telefonen spørger de efter mit navn så de kan notere at jeg bliver forsinket. Det giver jeg dem.
Jeg skal så først op og trække emne dagen efter...
Nååååååårh.... det var DERfor jeg ikke havde sat en alarm.....
Rejsefeber;
Da jeg skulle på Bartenderskole på Kos, havde jeg HELT tjek på sagerne. Jeg skulle flyve d. 2. august, og jeg havde arrangeret afskedsfest og det hele.
En sen nat sidst i juli sidder jeg ved computeren, og tænker at jeg lige vil dobbelttjekke min flyinfo for afrejse.
Og pludselig løber alt blod fra mit hoved. JEG SKAL FLYVE D. 29. JULI!
Jeg kigger hurtigt ned på uret og holder musen hen over for at få en dato. DET ER D. 28. !!! JEG SKAL FLYVE I MORGEN!
I overvældende panik ringer jeg til min mor og beretter om min nylige opdagelse! Jeg skal flyve i morgen, og jeg har ikke pakket, og det er i morgen tidlig klokken 9 og hvad sal jeg gøre?
Konklusionen bliver at vi må køre mod København med det samme, ellers når vi det ikke.
Så er det lige jeg får hold i mig selv.
Da klokken jo er hen ved de halv to om natten... Og datoen siger d. 28. .... Så er det jo ikke den følgende morgen jeg skal flyve... Men dagen efter....
NÅÅÅÅRH jo! Så vandt man da lige lidt tid der.....
Så alle jer derude der lider af facepalm øjeblikke; fortvivl ej! Det sker for selv den bedste! Inklusive mig.....
Så er der lidt gode historier, og det er sgu kun sundt at tabe ansigt!!
Så mens jeg får rygskader af gang på gang at skulle samle mit ansigt op, så smut nu bare ud og dum jer lidt.... Det har ingen sgu taget skade af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar