NEKROLOG for Michael Stisen!

Jeg er lige kommet hjem fra begravelse.
Endnu en begravelse... Har allerede en lang række bag mig....


Denne gang var det meget tæt på. Og det gør ekstra ondt.


Da vi når ned til kirken (kapellet), kommer min mormor os i møde, og det er allerede tydeligt at hun har grædt. Da jeg omfavner hende som trøst, kan jeg også mærke at det begynder at presse sig på hos mig selv, men jeg formår at holde stand.


Inde i kirken, for enden af blomsterbelagt sti af buketter, troner så den hvide kiste. At tænke sig at i den synende lille kiste ligger en mand med så stort et hjerte, er ikke til at begribe.


Begravelsen startede med den eneste salme jeg egentlig kender, og faktisk rigtig godt kan lide. Jeg er ikke meget til det kristne religiøse, men den sang er både smuk og storslået. Se Nu Stiger Solen - min yndlingssalme, og faktisk også min mors.
Da først musikken begyndte at spille, og tonerne flød, var der ingen vej tilbage for tårerne.


Præsten fik essensen med. At Michael havde et stort hjerte og at han altid var klar til at hjælpe dem omkring sig. At han gerne passede på andre, men ikke var god til at passe på sig selv.


Det er essensen, men Michael var mere end et godt menneske. Han var det BEDSTE menneske. Og der er bare så meget mere, der kan siges.


Der er ingen tvivl om at Michael levede et hårdt liv. Og med mange prøvelser.
Og det var naturligvis disse prøvelser der til sidst ledte til enden.


Men for mig har det ikke været dem, der fyldte mest.
Mange vil sikkert have negative ting at sige, men hvad betyder de nu?
Det eneste der er af betydning, er den positive arv han har efterladt sig.






Michael kom ind i mit liv da jeg var 2 år. De næste 8 år var han min primære faderfigur- noget jeg ved at min rigtige far ikke vil blive fornærmet over at jeg siger. Det er sandheden, for sådan var omstændighederne dengang.






Og en mand som Michael skal man lede længe efter.
Der var energi, der var humør og humor, der var gåpåmod og der var livskraft!
Bump i vejen var ikke forhindringer, de var bare udfordringer. Småting kom ikke i vejen, det var bare at finde en løsning, om end uortodoks.


Vi sad og kiggede billeder den anden dag. Og blandt billederne dukker et op af mig og Michael, i en gummibåd i Nørresø. Og hold op hvor ser det komisk ud- manden kan jo knap være i den lillebitte gummibåd, og jeg er der jo også, så pladsen er endnu trangere end som så.
Og paddel havde vi ikke, så vi roede afsted med en stor gul og rød plastik skovl!
Det er jo et helt håbløst scenarie, men det gjorde ikke noget. For det virkede jo! Materialerne var helt i skoven, men det var da ligemeget- vi skulle padle rundt, det gjorde vi, og det var skide sjovt!


Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og det er præcis sådan det var. Måske lærte vi så ikke lige at spinde, men mere bare at iklæde os hvad der lige lå for- det virker jo også!
Det skulle ikke være så korrekt og efter reglerne. Det var spontant og det var fantastisk!






Alle der kendte Michael kan også skrive under på, at der var gang i ham! Masser af spræl og energi, og der skulle ske noget! Noget vildt, noget sjovt, noget udfordrende. Og det er fra ham jeg har mit mod og min søgen efter adrenalinrus. (For det kommer da i hvert fald ikke fra min mor, som mest bruger tiden i sommerland til at nyde solen, imens hun holder tasker og jakker når folk prøver forlystelserne. Det har hun også selv ytret.)


Da jeg var 4 år, synes jeg at de store rutschebaner så åh-så-spændende ud. Og det gør de jo. Men de fleste forældre ville nok komme med en standard replik ala "Det er du for lille til, men du må når du bliver større."
Men sådanne bagateller var ikke noget Michael tog sig af. Nej, jeg havde sagt jeg ville prøve, og jeg var STENsikker. Så han tog mig med op i rutschebanen.
Da jeg kom ned igen, med skælvende knæ og blanke øjne, og kun kunne ytre "Det var som om man faldt!" syntes jeg måske ikke længere, at rutschebanen var sååå sjov.
Men i stedet for at forbyde det, fik jeg i stedet muligheden for at prøve det af, og så selv vurdere. Der gik nok lige et par år før jeg prøvede en rutschebane igen, men da jeg blev ældre, og det blev sjovere, var han altid med på den!


Alt fra badeland og vandrutschebaner til de vildeste forlystelser, klatreture i de højeste træer til kælketure på de stejleste bakker- den vildskab jeg har i mig i dag, er helt sikkert noget, der er kommet fra min tid med Michael, når vi var ude og suse, nærmest med livet som indsats.


En anden historie min mor kunne fortælle, da vi kiggede billeder, var en historie hvor hun med kameraet fra 2. sal, fanger os nede i stueetagen, hvor Michael er ved at lægge terasse hos en ven. Og så fortalte hun hvordan vi fuldstændigt grænseløst uortodokst på kanten til vanvittigt, havde hejst mig fra 2. sal og ned i haven. Metoden var ikke helt skarp endnu, men historien i sig selv viser bare, at man skulle sgu ikke være så bange for at prøve de farlige ting, men i stedet bare gribe de grænseoverskridende og sjove muligheder. Tror da ikke jeg var det eneste barn i blokkene der syntes det var VILDT sejt at blive hejst ned på den måde. Forskellen var bare at vi GJORDE det.






Livsglæde, energi og latter var der også altid med Michael.


Vi har mange gange cyklet ud til Hald Ruin og kravlet rundt derude. Været oppe i ruinen, fanget fisk i åen, og trillet ned ad bakkerne der omgiver ruinen. En grandvoksen mand der bare lægger sig i det høje utrimmede græs, og triller ned ad skråningen, med samme entusiasme, som den 4 årige pige han er med. Det er fantastisk!


Og et legebarn var han! Han ELSKEDE jo at få lov at lege med mig og ungerne fra gården!
Til en af mine fødselsdage var vi på skattejagt, og en af posterne var hvor børnene skulle kaste til måls med vandballoner, og stakkels Michael var målmand. Så stod han der, og det var blæsende, det var koldt, det var smågråt. Men han tog skud efter skud med de skide balloner, og blev pjaskvåd. Men han gjorde det med et smil! Og selv fangede han da også en vandballon, bed hul i den, og så kunne han give igen, og strinte ungerne lidt til!






Og Michael var også en talentfyld mand. Ikke bare til praktisk arbejde, såsom lige at lægge terasse hos en ven. Men han var også en mand der kunne bruge både hænder og hjerte til mange andre ting.


En stor del af min interesse for at spille musik, kommer uden tvivl fra ham.
Når han satte guitaren i forstærkeren i stuen, og spillede en omgang Nirvana, jamen så var det da noget så fascinerende! Selv kunne jeg ikke spille, men interessen blev vakt; jeg ville i hvert fald også spille guitar!
Jeg havde ingen guitar, men jeg havde et BR keyboard, nogle rytmeinstrumenter og nogle fløjter. Men en dag tog Michael mig med, jeg er ikke sikker på hvor eller hvad sammenhængen var, men vi endte i en form for øvelokale hvor der var et trommesæt. Og så fik jeg vist hvordan man spillede, OG lov til at prøve! Hold op hvor var jeg bare sej, og hold op hvor var han stolt! Om end det har lydt helt ad H til, jamen så betyder det ikke så meget som muligheden!


Jeg fik også engang en tur med ned på slagteriet hvor han arbejdede en periode. Det var noget af en oplevelse- hvor mange ser et slagteri indefra, hvor det ikke er på tv? Og aaaad, der lå et stykke kød på gulvet. Det grinte vi meget af!
Det var hårdt arbejde, og opslidende uden tvivl- men Michael var en hårdtarbejdende mand som også var meget fysisk.


Det var også ham der første gang introducerede mig til vægttræning og en træningsbænk! NØJJ det var sejt!! Interessen for fodbold er jeg dog aldrig rigtig kommet efter.






Der er så mange gode minder, og jeg kunne skrive og skrive og skrive til tastaturet giver op, og computeren brænder sammen.


Det er ingen hemmelighed, at Michael dog ikke kunne udstå kampen mod de indre dæmoner, og det var den han i sidste ende tabte.
Men sådan er livet. Har man ondt, søger man et middel til at dulme smerten. Og når man finder en måde at lindre på, så holder man sig til den.
Nogle gange er medicinen bare også en gift.


Vi har alle indre dæmoner. Nogle mere dominerende end andre. Michael var god til at hjælpe andre, desværre kunne han til sidst ikke hjælpe sig selv.


Kontaken til ham har været afskåret siden omkring 2000. Jeg har set ham et par gange siden, og vi har været ude f.eks. og bowle. Men vi var også nødt til at give slip... I hvert fald udenpå.


Indeni vil han altid betyde umåleligt meget for mig, og hvem jeg er i dag.
Og heldigvis fik jeg alle de gode år med i min tid sammen med ham. Og derfor er minderne hovedsageligt gode og lyse!


Og det er det eneste der er værd at holde fast i!! Og det er det gode man giver til verden, som man skal huskes for!






Da sidste salme er sunget, sidste bøn er sagt, og jorden er kastet på kisten, opbrydes selskabet i kirken langsomt.
To hvide roser blev lagt på kisten- en fra mig og en fra min mor.
At løsrive sig fra kisten og gå sin vej var det sværeste. Vidende at inde i den hvide kasse, kun centimeter fra hvor min hånd lå, ligger en mand, som jeg har elsket, og som har elsket mig tilbage. Og nu er det det sidste farvel.


Ud over den nærmeste familie var vi også de sidste der gik fra kirken. Fortvivlelsen og det evige ønske om at det hele ikke er sandt, varede ved hele vejen ned ad kirkegulvet og ud mod døren.
Og i sidste ende er det eneste man kan gøre at kaste et sidste blik tilbage på kisten, og håbe han kommer til et sted hvor han finder fred.


Det tog et par timer før tårerne stoppede med at trille.
Nu er de tilbage for en stund. Et håndgribeligt tegn på den kærlighed den mand stadig har hos mig.






Jeg har aldrig været i tvivl om, at selv hvis jeg havde mødt ham to dage før hans død, ville han stadig elske mig ligeså højt, som han gjorde dengang. Og kunne han, ville han altid have forsvaret mig og vores familie.


En kærlig, loyal, glad, livlig, og stærk mand. Sådan vil jeg altid huske Michael Stisen.


----------------------------------------------------------------------------


Giv mig styrke
Til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
Mod til at ændre de ting jeg kan
Og visdommen til at se forskellen


Hvil i Fred, Michael!
Du har gjort en større forskel med dit liv, end du aner!!

Valentins Dizzle!!

Oplagt. OPLAGT indlæg. Men det kommer!

Valentinsdag. Det er i dag!!

Og hvad så? Ja, hvad så egentlig?

Facebook bliver spammet med Valentins relaterede statuser, hele vejen fra fastlandet her og over atlanten.....

Men det er da sørgeligt.... Sørgeligt hvorfor? Jo men det er såmænd fordi.....
Folk kører et velnæret had på Valentinsdag. Størstedelen af opdateringer er negative bemærkninger om mærkedagen.

Og jeg må indrømme jeg ikke helt følger hvordan eller hvorfor man hader en dag, der faktisk bare opfordrer tli at være lidt ekstra kærlig overfor en man holder af.

Nej, det skal svines til højt og lavt....

Der er så meget jante i æteren, at man kan skære det i skiver, og servere det på ristet brød. Det er en bitter smag....
For hvorfor skulle andre dog have lov til at være glade for at blive forkælet og være forelskede?
Dét får de ikke lov til nej. Valentinsdag er en amerikansk opfindelse, der er til for at lokke penge ud af folk til dyre gaver og blah blah blah konspiration, sammensværgelser, kapitalisme, yada yada yada....

Helt ærligt? Er vi SÅ snerpede overfor andre folks lykke? Tsk..... Pinligt!!

Er det VIRKELIG så farligt, at nogle mennesker vælger at gøre deres bedre halvdel glade med en sød overraskelse eller en kærlighedserklæring, bare fordi det er d. 14. februar?
Kan de VIRKELIG ikke bare få lov til det, uden at hundredevis skal brokke sig over det?

Og det er ikke kun singlerne der er bitre! Au contraire! Det er singler, folk i fast forhold, folk i løst forhold, gifte, fraskilte... Hele pivtøjet er ude med riven! Jøsses!

Og hvem har egentlig sagt at vi behøver holde forbrugsfest, bare for at gøre dem vi holder af glade?
Det behøver ikke starte med en buket modtaget med syngende telegram på arbejde, hjemkomst til en overdådig kjole der ligger og venter på at blive iført, så man kan blive hentet i hestevogn, kørt til byens dyreste restaurant til stearinlys og violin serenade ved bordet, hvorefter der køres til byens mest populære live kultur event, og hele gøjemøget afsluttes med fyrværkeri og en diamantring.
HAAALLOOOO! Hvor meget tror I lige piger kræver? Vil vædde med at de fleste piger ville blive ligeså glade for et håndlavet, om end pivgrimt, kort hvor der bare står tre små ord som vi elsker at høre. The end.

Der er så mange ting der ikke koster noget. Til de uinspirerede; her er en liste!

-Massage
-Kys
-Søde ord
-Putning
-Sofa og tæpper
-Tv eller film
-Fyrfadslys (de fleste har vel nogle)
-Madlavning sammen
-En gåtur
-Stjernekigning
-Karbad
-Thumb wrestling
-Kildetur

Det er faktisk ikke så svært. Så er i rustede til næste år!!

Og til dem der GERNE vil bruge penge på det; have at it! Det er da bare fedt at I føler I har overskuddet til det!

Faktum at der findes piger, der netop på denne dag får foræret den buket blomster, de ellers ikke kunne drømme om at se sporet af skyggen af resten af året, bekræfter jo bare at NOGLE mennesker har brug for en anledning. Det er ikke nødvendigvis af den grund påtaget.

Og til alle dem der har et forhold hvor man IKKE behøver en anledning; good for you!
Det skal I da bare være glade for, i stedet for at hade på dem der ikke har det sådan og derfor glædes ved de anledninger de får!

Så helt ærligt... Calm the fuck down!
Det kan være du synes at folk forpester dig med deres kærlighed, fordi de er lidt ekstra fjollede og forelskede på deres facebook i dag.... Tror det er lige over med folk der synes du forpester deres glade dag med din negativitet!

Og rider du med på love-bølgen, eller ser du bare glad til; TILLYKKE! Du har overvundet jante og fundet balance!! Det er noget Danmark kan lære af!


Og mig selv?
Ja, jeg skriver jo ikke dette indlæg fordi jeg selv bliver overdynget med gaver, og derfor kan sidde og godte mig i en perfekt valentinsaften. Jeg hører faktisk bare til dem, der godt kan, ikke ikke mindst TØR, nyde andres lykke, og selv ikke synes det kræver så meget at få en perfekt aften.

Den optimale aften?
Jamen det ville da klart være med den jeg holder allermest af. God middag, ren afslapning og nærhed. Det er det vigtigste! Så længe man holder af hinanden, er alt det med gaver ikke så vigtigt. Ville ikke klage hvis de forekom, tro endelig ikke det! Det er bare ikke et krav.
En aften på sofaen eller i sengen, med en god film, dyner og puder og omfavnelse- det kunne jeg godt ønske mig! Både i aften, og alle andre aftener.
(Åh nej, skabsromantiker!!)
Som enhver pige drømmer jeg da også om en overdådigt romantisk aften. Men det betyder ikke at de små ting ikke kan være MINDST ligeså gode! Hvis ikke nogle gange bedre!

Min aften?
Består i makken og puslen med mit nyerhvervede internet og fuldpakken på TV. Navnligt en del BBC Entertainment, og blogging.
Har brugt lidt af tiden på at sparke til kattedyrets yndlingslegetøj, bamsefisken, mens jeg råbte "WEE WEE!" og blot blev mødt af larmende stilhed og et ligegyldigt blik. Apparently playtime is NOT now. Så opgav dét projekt.
Med mig har jeg juice, ondt i halsen, og lidt stemningsrøgelse.
Selskabet er min møffede missekat, Santino, som er produceret af lige dele pels og hygge.
Så jeg vil bygge mig en putte-rede, og utvivlsomt gå omkuld foran skærmen indenfor de næste timer! Men hey- hvad gør det? Jeg har det jo faktisk godt nok!

Det var en semi-rant herfra! Synes bare folk skulle tage at unde andre lidt mere end tendensen hælder mod pt.
Vi er virkelig et land styret af janteloven. Let it go, people! Det er meget rarere at DELE folks glæder, i stedet for at rakke ned på dem.

KÆRLIGHED TIL FOLKET!

Ratskrivning....

Wow...

Hvis der er noget folk er blevet dumme til... Så er det stavning!
Især, men ikke begrænset til, sms-generationen....
Det er faktisk direkte pinligt nogle gange.....
Og en torn i mit øje!

Hver eneste, ikke bare dårligt stavet, men også betydningsmæssigt usammenhængende facebook opdatering jeg ser, bringer direkte vrede op i mig.
Få ikke bare en retskrivningsordbog, få også en BETYDNINGSordbog!

En typo i ny og næ laver vi alle..... Selv jeg på denne blog! Men ikke at kende forskel på forskellige ord, fordi de LYDER ens? Jamen for helvede.... Det er jo ikke det samme ord!!! Få nu hovedet ud af røven!


Så derfor har jeg besluttet at hjælpe lidt på vej, og lave en lille ordbog til alle de stakkels stave-spedalske derude! I får her et lille udkast af den. Jeg kalder den;


SÅ FAT DET ORDBOGEN!


for vs. får
ex. "i morgen for jeg endelig min nye kjole!"
-for; ord brugt til at beskrive begrundelse eller indikere objekt (genstandsled). "Han gjorde det for hende/ for at få hende."
-får; nutidsform af "at få"
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'FÅR' !


inu vs. endnu
ex. "det ved jeg ikke inu..."
-endnu; ord beskrivende for tid, enten stadig eller usikker fremtid
-inu; spastisk sammensætning af 'i' og 'nu'. Muligvis betydende 'i nuet'? Dette ord eksisterer ikke.
KORREKT ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'ENDNU' !


hvis vs. vist
ex. "så er det da hvis tid til fest!"
-vist; noget som er sikkert (sikkert og vist)
-hvis; ord beskrivende usikkerhed og/eller udfald af muligheder. "Jeg dør HVIS jeg ikke trækker vejret"
KORREKT ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'VIST' !


hver vs. værd
ex. "det er da hver at nævne..."
-værd; beskrivende for nogets værdi eller vigtighed i en given situation.
-hver; beskrivende for fordeling. "De fik en flad HVER".
KORREKT ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'VÆRD' !


spænende vs. spændende
ex. "det bliver spænende at se hvad der sker i morgen!"
-spændende; noget af interessant karakter som fremprovokerer spænding
-spænende; lang tillægsform af ordet 'spæne'. Betydende noget i hurtigt løb.
KORREKT ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'SPÆNDENDE' !


rat vs. ret
ex. 1 ; "det giver jeg dig rat i!" ex. 2 "har lavet en dejlig pasta rat!"
-ret 1; beskrivende for rigtighed eller rettighed \ ret 2; beskrivende for sammensat mad
-rat; styretøj til motorkøretøj
KORREKT ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING(ER) ER 'RET' !


selvskab vs. selskab
ex. "glæder mig til en aften i godt selvskab!"
-selskab; samling af flere mennesker
-selvskab; spastisk kombination af ordene 'selv' og 'skab'. Ord lavet ud fra modsat logik om at et ord beskrivende mennesker i flok kan indeholde ordet 'selv'. Dette ord findes ikke.
KORREKT ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'SELSKAB' !



Dette var et lille udkast af et endnu ufærdigt projekt. Der er sikkert mange tilføjelser der kan gøres. Og VIL blive gjort! Frygt ej!


Det var lige et frustrationsindlæg herfra! Have a nice day! AND START BEING SMART ABOUT SHIT!

THE PARTY HAS ARRIVED!

BLOG!

BLOGGETI BLOG!

BLOGGETIBLOGGETIBLOGGYBLOGBLOG!

HA!

ha-HA!

AAARHARHARHARHAAARH!

JAAA!

Jeg er TILBAGE!

Åh min lille bloggy! Jeg har savnet dig!



Okay.... Så hvad der lige skete siden sidst er;

Jeg er FLYTTET! Yesh!
Men har derfor også haft biblioteket som eneste internetkilde de sidste to (!!) måneder.
Jojo, bevares og min iPhone. Men at blogge på telefon. Det bliver kun godt på mini blogs (jeg har også en mobilblog. Nyopstartet og in the works).
De længere blogs... Der skal jeg altså have min vindunderskønne tastatur hos mig.
TASTATUR! BLOG!  LOVE YOU!

Okay okay... Indrømmet- jeg KUNNE nok godt have fået oprettet noget internet noget før. MEN! Ved at vente har jeg nu fået det GRATIS indtil 1. juni!
Alt godt kommer til den der venter!
Kliché much?

HNGH! Ud over at internettet nu er oppe og køre- og jeg dermed skal BLOGGE TIL MINE FINGRE BRÆNDER!!!- har jeg nu ENDELIG fået hængt diverse hylder og shiiit op. Det går langsomt men jævnt fremad!
YES! Et par dage mere og så er jeg 100% på plads! DET BLIVER BARE GODT!!!

Her i min midtbys hule! MNH!

Og kattemissen er kommet ned! Så jeg er ikke ensom mere! YAY! Crazy cat lady here we go!
Så et program om skøre kattedamer i temalørdag. Kravene var noget i stil med at  man skulle elske katte, være enlig og ikke have yderligere socialt liv. HEJJJ!!!!
Men de kattedamer de havde var vidst en kende mere crazy end jåg. "HUHEJ!" tænkte jeg da den første havde 16 katte. Den næste havde ikke engang tal på dem, og den sidste havde 129!
129 KATTE!!!! Yikes!
Holder mig bare til min kæmpemis! SANTINO! Den sociale kat.....
Som ligger inde under sengen lige nu. Det blev lige for meget.....
Heldigvis ved jeg, at når den har udtænkt sin plan til overtagelse af verden, får den nok brug for min hjælp... Så jeg lader den plotte videre.....

AY! De første dage var dog hårde. MEGET bange og stresset mis, som ikke ville spise eller gå i bakken.
Nu spiser den fandme hele tiden, og har i hvert fald ikke problemer med at brokke sig over at bakken ikke er ren nok til brug.... Heller ikke midt om natten.... Ay......

GARDINER! Jeg har fået gardiner nu også! I hvert faldi soveværelset ind il videre! YES! Det stikker shit i vinduerne!
Nu kan jeg endelig danse rundt nøgen!!

Men jeg overvandt boremaskinen, og fik sat alt op SELV! Jeg er sådan lidt... Wow!

Uh ah... Der er så meget der er sket siden sidst... NGH! Må hellere opdele det i flere idlæg, så det ikke bliver en kilometer lang sag jeg får fyret af her. I'M JUST SO FUCKING EXCIIITEEEED!!

Men opsummeret.... All the shit above = I'M BACK!
Og med to måneder fri skal det nok blive til en del blogging! Dén skal jeg nok også forklare senere!

AWAAAAAY!