Hvad er nu det for noget?

Hvad er det?
Jamen det er såmænd blot en samling oplevelser, historier, tanker, anekdoter, samt andre små og store ting fra mit liv før døden. Blogget og delt i indlægsform.



tirsdag den 14. februar 2012

Valentins Dizzle!!

Oplagt. OPLAGT indlæg. Men det kommer!

Valentinsdag. Det er i dag!!

Og hvad så? Ja, hvad så egentlig?

Facebook bliver spammet med Valentins relaterede statuser, hele vejen fra fastlandet her og over atlanten.....

Men det er da sørgeligt.... Sørgeligt hvorfor? Jo men det er såmænd fordi.....
Folk kører et velnæret had på Valentinsdag. Størstedelen af opdateringer er negative bemærkninger om mærkedagen.

Og jeg må indrømme jeg ikke helt følger hvordan eller hvorfor man hader en dag, der faktisk bare opfordrer tli at være lidt ekstra kærlig overfor en man holder af.

Nej, det skal svines til højt og lavt....

Der er så meget jante i æteren, at man kan skære det i skiver, og servere det på ristet brød. Det er en bitter smag....
For hvorfor skulle andre dog have lov til at være glade for at blive forkælet og være forelskede?
Dét får de ikke lov til nej. Valentinsdag er en amerikansk opfindelse, der er til for at lokke penge ud af folk til dyre gaver og blah blah blah konspiration, sammensværgelser, kapitalisme, yada yada yada....

Helt ærligt? Er vi SÅ snerpede overfor andre folks lykke? Tsk..... Pinligt!!

Er det VIRKELIG så farligt, at nogle mennesker vælger at gøre deres bedre halvdel glade med en sød overraskelse eller en kærlighedserklæring, bare fordi det er d. 14. februar?
Kan de VIRKELIG ikke bare få lov til det, uden at hundredevis skal brokke sig over det?

Og det er ikke kun singlerne der er bitre! Au contraire! Det er singler, folk i fast forhold, folk i løst forhold, gifte, fraskilte... Hele pivtøjet er ude med riven! Jøsses!

Og hvem har egentlig sagt at vi behøver holde forbrugsfest, bare for at gøre dem vi holder af glade?
Det behøver ikke starte med en buket modtaget med syngende telegram på arbejde, hjemkomst til en overdådig kjole der ligger og venter på at blive iført, så man kan blive hentet i hestevogn, kørt til byens dyreste restaurant til stearinlys og violin serenade ved bordet, hvorefter der køres til byens mest populære live kultur event, og hele gøjemøget afsluttes med fyrværkeri og en diamantring.
HAAALLOOOO! Hvor meget tror I lige piger kræver? Vil vædde med at de fleste piger ville blive ligeså glade for et håndlavet, om end pivgrimt, kort hvor der bare står tre små ord som vi elsker at høre. The end.

Der er så mange ting der ikke koster noget. Til de uinspirerede; her er en liste!

-Massage
-Kys
-Søde ord
-Putning
-Sofa og tæpper
-Tv eller film
-Fyrfadslys (de fleste har vel nogle)
-Madlavning sammen
-En gåtur
-Stjernekigning
-Karbad
-Thumb wrestling
-Kildetur

Det er faktisk ikke så svært. Så er i rustede til næste år!!

Og til dem der GERNE vil bruge penge på det; have at it! Det er da bare fedt at I føler I har overskuddet til det!

Faktum at der findes piger, der netop på denne dag får foræret den buket blomster, de ellers ikke kunne drømme om at se sporet af skyggen af resten af året, bekræfter jo bare at NOGLE mennesker har brug for en anledning. Det er ikke nødvendigvis af den grund påtaget.

Og til alle dem der har et forhold hvor man IKKE behøver en anledning; good for you!
Det skal I da bare være glade for, i stedet for at hade på dem der ikke har det sådan og derfor glædes ved de anledninger de får!

Så helt ærligt... Calm the fuck down!
Det kan være du synes at folk forpester dig med deres kærlighed, fordi de er lidt ekstra fjollede og forelskede på deres facebook i dag.... Tror det er lige over med folk der synes du forpester deres glade dag med din negativitet!

Og rider du med på love-bølgen, eller ser du bare glad til; TILLYKKE! Du har overvundet jante og fundet balance!! Det er noget Danmark kan lære af!


Og mig selv?
Ja, jeg skriver jo ikke dette indlæg fordi jeg selv bliver overdynget med gaver, og derfor kan sidde og godte mig i en perfekt valentinsaften. Jeg hører faktisk bare til dem, der godt kan, ikke ikke mindst TØR, nyde andres lykke, og selv ikke synes det kræver så meget at få en perfekt aften.

Den optimale aften?
Jamen det ville da klart være med den jeg holder allermest af. God middag, ren afslapning og nærhed. Det er det vigtigste! Så længe man holder af hinanden, er alt det med gaver ikke så vigtigt. Ville ikke klage hvis de forekom, tro endelig ikke det! Det er bare ikke et krav.
En aften på sofaen eller i sengen, med en god film, dyner og puder og omfavnelse- det kunne jeg godt ønske mig! Både i aften, og alle andre aftener.
(Åh nej, skabsromantiker!!)
Som enhver pige drømmer jeg da også om en overdådigt romantisk aften. Men det betyder ikke at de små ting ikke kan være MINDST ligeså gode! Hvis ikke nogle gange bedre!

Min aften?
Består i makken og puslen med mit nyerhvervede internet og fuldpakken på TV. Navnligt en del BBC Entertainment, og blogging.
Har brugt lidt af tiden på at sparke til kattedyrets yndlingslegetøj, bamsefisken, mens jeg råbte "WEE WEE!" og blot blev mødt af larmende stilhed og et ligegyldigt blik. Apparently playtime is NOT now. Så opgav dét projekt.
Med mig har jeg juice, ondt i halsen, og lidt stemningsrøgelse.
Selskabet er min møffede missekat, Santino, som er produceret af lige dele pels og hygge.
Så jeg vil bygge mig en putte-rede, og utvivlsomt gå omkuld foran skærmen indenfor de næste timer! Men hey- hvad gør det? Jeg har det jo faktisk godt nok!

Det var en semi-rant herfra! Synes bare folk skulle tage at unde andre lidt mere end tendensen hælder mod pt.
Vi er virkelig et land styret af janteloven. Let it go, people! Det er meget rarere at DELE folks glæder, i stedet for at rakke ned på dem.

KÆRLIGHED TIL FOLKET!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar