Har I ikk forstået det inu?!

Okay okay.... Så Fat Det Dog Ordbogen er tilbage....

Inspireret af en ENKELT kommentar på facebook, med så mange stavefejl, at mine øjne næsten eksploderede, og min hjerne nedsmeltede, laver jeg nu indlæg nr. 2, i serien om retskrivning, stavning og sprogfordummelse. It hurts my brain!!!



Første punkt på dagsordenen er dog, til forskel fra sidst, af grammatisk relevans;

"Det bare mega fedt" = ikke en sætning
En sætning er defineret som at indeholde verbum og substantiv.
Find verbum i ovenstående sætning.
Korrekt; det findes ikke.

"Det ER bare mega fedt" = sætning.

For at udtrykke slang udtale (a.k.a. doven dansk tunge), kan dette også skrives;

"Det' bare mega fedt"

Med ' udtrykkende, at der er udeladt et ord.

Andet eksempel :

"Der ikke noget ved det" = ikke en sætning
"Der ER ikke noget ved det" = sætning.



Godt så. Med det af vejen kan vi gå videre til den mere velkendte afdeling, som er dårlig stavning blandt det danske folk. Pyh.... Op med ærmerne oooog.... KØR!


hade vs. havde
ex. "jeg hade ingen problemer med dem"
-hade; at afsky, se ned på eller på kraftig vis ikke bryde sig om noget. "Han ville hade at blive kastreret!".
-havde; datid af "at have".
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'HAVDE' !

biller vs. bilder
ex. "hvad fanden biller de sig ind?"
-biller; underorden af insekter, som har hårde dækvinger til at skjule deres flyvevinger.
-bilder; nutid af "at bilde", derunder "at bilde sig ind".
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'BILDER' !

line vs. ligne
ex. "det liner dem ikke!"
-liner; tynde tråde/reb/wirer, ofte udspændt mellem to punkter. "Hun gik på liner, for hun var linedanserinde"
-ligner; nutid af "at ligne", at minde om, være ens med eller på anden måde være lig noget andet. Også om generel opførsel.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'LIGNER' !

skilde vs. skille
ex. "jeg kan godt lide at skilde mig ud"
-skilde; ????????????
-skille; at dele, separere eller udskille. Også brugt om at skille sig ud, at være anderledes.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'SKILLE' !

igås vs. ikke også
ex. "det ved du godt, igås?"
-igås; spastisk sammensætning af 'i' og 'gås'. Muligvis betydende 'inde i en gås'. Dette ord eksisterer ikke.
-ikke også; spørgende bekræftelse, samtykke forespørgende udtryk.
KORREKTE UDTRYK I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'IKKE OGSÅ' !

skinder vs. skinner
ex. "solen skinder så dejligt"
-skinder; nutid af "at skinde", at rive skindet af et dyr, ofte med kniv. "Han skinder hjorten inden han parterer den."
-skinner; nutid af "at skinne", at have glans, udstråle lys, at reflektere lys i blank overflade.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'SKINNER' !

vejr vs. hvert
ex. "det er det i vejr fald"
-vejr; meteorologisk tilstand, såsom solskin, regn, sne, hagl etc. "Sikke et vejr vi har i dag!"
-hvert; hver enkelt, hver eneste, alle tænkelige.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'HVERT' !


Og så lige til et par chok eksempler!!! Det skal bemærkes, at disse er ekstremer, og ikke er så almene stavefejl som ovennævnte.


mellem vs. medlem
ex. "dengang jeg var mellem af dem"
-mellem; imellem, inde imellem noget, med noget til begge sider. Også brugt til at beskrive medium størrelser, 'lille, mellem, stor'. "Skinken lå mellem to skiver ost" "Jeg skal bare have en mellem cola".
-medlem; del af gruppe/forening, tilknyttet organisation el. lignende.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'MEDLEM' !

lorde vs. lorte
ex. "lorde dag"
-lorde; ????????????
-lorte; afledt af ordet "lort", noget negativt, nedsættende udtryk.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'LORTE' !

enter vs. ændrer
ex. "du enter dig aldrig!"
-enter; knap på et tastatur til at bekræfte handling eller lave linjeskift.
-ændre; at forandre sig, blive anderledes.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'ÆNDRE' !



Til sidst en lille sproglig opsang;

Ord med og uden t.

Det er noget af det nemmeste i verden. Det eneste det kræver er at kende grundatiklen (kønnet) på det ord du snakker om.

ex. "hver hus havde sin egen farve"

NEJ!

Det hedder ET hus (med T), og er der t i artiklen skal alt der har med ordet at gøre slutte på det samme.

ex. "hvert hus havde sin egen farve"
Dette er korrekt.

Da det hedder EN dør, ville det derfor se således ud;
"hver dør havde sin egen farve"
Intet t i artiklen, intet t i ordet.

På andre punkter er vi ikke i tvivl.

ET rødT hus
EN rød dør.

Kan man ikke programmere sin hjerne til at stave uden huskeregler, vil jeg derfor lave ovenstående til jer som huskeregel. Brug rød.


Så blev der vidst dækket lidt fra syd til nord, fra alment til ekstrem. Og denne gang endda med noget grammatik ind over. Ja huhej hvor det næsten er for mange input på éen gang. Av for den!


Nu vil jeg smutte ud i solskinnet, indtil jeg igen er opfyldt med katastrofale stavefejl og må ventilere.

"Stand By"-Me

Yes..... Jeg er på stand by.


Det er en underlig følelse. Som også har været en stor del af hvordan jeg har haft det så længe.
Den periode af mit liv jeg går igennem nu, er den hvor man mere eller mindre begynder at etablere basis for sit videre liv.

Man er færdig med folkeskolen og gymnasiet, man har brugt lidt sabbat tid på at finde ud af lidt om livet, og har alt i alt fundet ud af hvad man vil med selv samme.

Men sådan som det gik, afveg det hele pludselig fra planen.
Jeg havde fundet ud af alt, jeg var på vej. Jeg kom endda ind på drømmestudiet!
Blot med et års forsinkelse....
Pludselig havde jeg ENDNU et års pause, før jeg kunne komme videre i livet.
Mit livs største nedtur, uden tvivl.


Målet for unge mennesker, som jeg selv, er i store træk at starte på en uddannelse, finde en kæreste og i sidste ende arbejde sig frem mod et arbejde, og det, der vil være, livet man ønsker.


At stå og se til at andre bevæger sig fremad, imens man selv står i stampe, er som et spark i ansigtet. Så kan man hurtigt blive bitter.
Men det er jo ikke mine venners skyld. De bliver desværre bare målet for min bitterhed.
Hvorfor får JEG ikke lov at komme videre?


Det er spørgsmålet, der har naget det sidste lille år. Hvorfor står jeg på sidenlinjen, mens alle de andre spiller kampen som en flok topscorere?


Jeg har oplevet flere lortejobs, end jeg håber nogen anden kommer ud for. Blevet forurettet både fysisk og mentalt af kolleger og chefer. Er blevet stukket i ryggen, sladret om og behandlet imod alle regler og love.
At jeg skulle gennemgå et ufrivilligt ekstra år med dét, var mere end jeg kunne bære. Jeg gav op.


Ingen uddannelse. Intet job. Ingen kæreste. Ingen fremtid.
Det endte jo også ud i større problemer for mig. Jeg har, som held i uheld, fået lov at koble af de sidste to-tre måneder under min sygemelding, og det begynder at lysne.


Og tiden gik, som den jo har for vane. Langt og hårdt efterår, trist om omvæltningsfyldt vinter, og nu endelig det lysere forår.


Nu begynder jeg endelig at kunne se enden på det.
4 måneder og så starter jeg på studie!
4 måneder og jeg får et socialt liv igen!
4 måneder og jeg får noget at lave, ud over at sidde hjemme og gruble!


Yes! Endelig ser jeg lyset for enden af tunellen! Og dér skal jeg hen!


Det er som at vandre gennem en ørken.
Man starter ved starten, og så må man bare fortsætte fremad uanset hvad.
Man ved, at enden kommer på et tidspunkt, selvom alt man kan se, er mere sand til alle sider.
Det nytter ikke noget at give op, eller begynde at være negativ, for man har ikke andre muligheder end at bevæge sig videre.
Sanddyner blokerer udsynet, fødderne synker bagud i det glohede sand der udgør underlaget og kraftfulde sandstorme må man gang på gang kæmpe sig igennem. Sand, sand, sand, uden ende!
Det er uudholdeligt, men man ved, at enden må komme på et tidspunkt. Intet varer for evigt, heller ikke den strideste ørken.
Og til sidst, når man tror, at ørkenen muligvis er undtagelsen i denne universelle regel.... Så skimter man det! Uklart gennem den bølgende luft vajer målet foran en. Det kan næsten kun anes, som varmen forvrænger billedet, men man ved det er dét. Enden på rejsen, byen man har ventet i uendelige tider for at nå. Pludselig rejser den sig langsomt i horisonten!
Så er der håb igen! Man kan se målet, begribe det! Det er inden for overskuelig rækkevidde!
Kun dét længere og så er man der!


Det er sådan jeg har haft det, og nu har det. Endelig kan jeg se den glinsende oase efter min nådesløse økenvandring.


Og det er positivt!
Sammen med de længere lysere dage, og de langsomt stigende temperaturer, bliver mit humør også både lysere og højere!!


Jaja... Det skal jo nok gå i sidste ende.


Men pt. er jeg endnu på stand by. Jeg skal stadig vente længe endnu, og kommer ikke videre i mit liv lige så længe.


Det er mærkeligt at vente på, at ens liv begynder......

"HAHA, du er ensom!" Okay, er det sjovt eller hvad?

Jeg er ikke bange for at "indrømme" at jeg for tiden er ensom.

At mine venner, for størstedelens vedkommende, er rejst til universitetsbyerne eller på højskoler og lignende.
At jeg stort set er den eneste tilbage i Viborg, og jeg derfor ikke har ret meget af et socialt liv.

Men det var jeg engang.

For jeg syntes det var pinligt. At jeg ikke engang kunne skabe mig en ny omgangskreds, så populær som jeg alligevel var i det sociale miljø i Viborg. Tænk hvis folk fandt ud af jeg ikke rigtig havde nogle venner!

Det jeg ikke tænkte på var, at jeg har MASSER af venner. HUNDREDEVIS! De er bare ikke i min umiddelbare nærhed.
Og jeg glemte også, at jeg ER skide populær i det sociale Viborg, men det er jo netop mine årgange, der er smuttet fra byen, og derfor kender jeg ikke de nye kredse.

Og nej, ikke alle kan lide mig, åbenlyst. Folk jeg knap nok ved hvem er, hader mig tilsyneladende uden grund. Men dét er et helt andet indlæg.

Men nu er jeg ikke længere bange for at være åben om, at jeg faktisk går og keder mig, ikke rigtig laver noget, og mangler en omgangskreds. For hvis jeg ikke fortæller folk det, hvordan skal de så vide, at jeg måske engang imellem har brug for en invitation, et forslag til noget at lave, eller bare en spontant "skal du med?".

Og ja- jeg har en kat. Og JA- jeg er PISSE glad for min kat. Og JA- min kat tager rigtig meget af ensomheden.

Men det er ikke rigtig socialt aceptabelt at kunne lide sin kat og være meget sammen med den. For så bliver man stemplet som skør kattedame.

"HA-HA, du er kun sammen med din kat, du er ensom!!"

Ja? Jeg vidste ikke det var sjovt at grine af ensomme?



Det er utroligt hvordan folk kan reagere på dem der har det svært.
Ensomme, arbejdsløse, psykisk syge, overvægtige......
Folk der ikke kan tale om deres problemer, fordi de er bange for at blive gjort til grin.

Jeg tror jeg missede den del, hvor vi begyndte at grine af taberne.

For det er sgu da ikke sjovt at være en taber. Og ja, de findes.
Men hvor meget hjælper det dem, at vi peger og griner?

Ærligt talt, hvor er det skammeligt.

Og der er intet pinligt i at være ensom eller arbejdsløs eller lignende..... Det er jo bare en tilstand, som er modsat en anden tilstand, som man langt hellere ville befinde sig i.
Men alle starter jo et sted. Man har ikke fra start en million venner, og et job man skal betale topskat for at have. Men vi lever i en tid, hvor vi synes det er pinligt at fortælle at man er blevet fyret, fordi det er ensbetydende med "DU er ikke god nok!".

Tænk at vi i dette samfund nærmest skal skamme os over at have det skidt.
Så skal vi føle, at vi ikke kan følge med denne popularitetes- og succes kultur, som Danmark pt. er besat af.

Vi ser på over night "stjerner", der scorer og horer og ser ud som om de tjener mere end rigeligt. Hvilket jo i virkeligheden er langt fra sandheden.
Men især som ung, er det noget man skal slås med; det er VIGTIGT at være rig, smuk, populær, og allerhelst kendt.
Sikke en omgang vås!

Selfølgelig er succes vigtigt. Ikke for at andre skal se vi er succesfulde, men fordi succes er godt for én selv! Følelsen af at have succes i et foretagende, ved vi alle varmer!

Men hvordan skal man kunne få succes, hvis man ikke engang kan få lov til at starte fra hvor man står?
Hvilket nogle gange er bunden.

Hvordan skal man nå fremad, når man sidder fast, hvis man er bange for at spørge om hjælp?
Hvilket nogle gange er det eneste man har bug for.

Hold kæft hvor har jeg selv været, og er stadig delvist, dårlig til at spørge om hjælp. Det er virkelig at udstille sine svagheder, og tænk hvis folk syntes jeg var et nul.
Men at have det svært gør ikke en til et nul. Og tør man rive sig fri af angsten for folks dømmende ord, og bede om den hjælp man har brug for, så er det ikke en svaghed. Det er en styrke.


Jeg synes ikke engang dumme mennesker er sjove.
Jeg griner helt sikkert af nogle af dem, når de er på tv. Men ikke fordi de er dumme. Fordi de er hovne.
Hovne mennesker er SKIDE sjove! Især når de intet har at have det i.
Og DET, mine damer og herrer, er vel EGENTLIG mere værd at grine af; de der tror de er bedre end os andre, men som i sidste ende ender som alt det der foragter; En TABER!

Mangel på et realistisk billede af sig selv, er præcis hvad alle de klassiske komedier handler om; fordi det er helt basalt sjovt.

Der findes ingen der er bedre end andre. Der findesnogle der har mere succes, mere held, mere skønhed, flere penge.... Men aldrig nogle der er bedre.


Jeg tror på, at i et samfund hvor folk tør sige hvordan de EGENTLIG har det, hvorledes deres situation EGENTLIG er, hvor de EGENTLIG står, og hvad de EGENTLIG ønsker, dér vil langt flere have mulighed for at vende deres situation til det bedre.

Hvad med mig? Lige nu? Ja, det er jo nemt at sidde og prædike alt det her, for folk der har det svært. Men jeg nævnte da egentlig min ensomhed i starten? Så lad mig da lægge ud med mig selv;

-Jeg er ensom.
-Jeg har pt. intet socialt liv.
-Jeg savner min vildere livsstil, men ikke drikkeriet.
-Jeg er arbejdsløs. Jeg blev fyret.
-Jeg har været sygemeldt i 3 måneder.
-Jeg vejede for 4 år siden næsten 100 kg, og kæmper stadig med det, især mentalt.
-Jeg er skør i bolden.
-Jeg ER en kattedame, og elsker og forkæler min pelsede bedste ven.
-Jeg er bange for at spørge om hjælp.
-Jeg er bange for hvad folk kan tænke om mig.

Det er næsten så åben som jeg kan blive. Men jeg gider ikke skamme mig over det længere:
Jeg har nemlig fundet ud af, at man får mere ud af at FORTÆLLE folk om sine problemer, så de ved at de kan gøre noget, end at opbygge en flere lag tyk facade af "Alt er OK!". Især når det ikke er.

Så nej, jeg synes ikke tabere er sjove.
Det er mennesker der har det hårdt, og som ikke umiddelbart kan komme videre. Hvis de kunne, så gjorde de det jo nok med det samme.
Det sidste de har brug for er at blive gjort nar med.

Men alle jer der synes I er BEDRE end taberne! I er SKIDE sjove! Jeg håber I falder ned fra jeres piedestal. Og lander rigtig hårdt.
Og når I gør, så skal jeg gerne give en håndsrækning for at hjælpe jer op. Uden at trække på smilebåndet.