I en transport stil!!

Det sker meget tit. Det sker faktisk dagligt.
Hver eneste dag bevæger jeg mig ud i det offentlige transportsystem.
Og alt, alt for tit bliver jeg opgivende overfor menneskeheden.

Hver gang jeg træder ud i verden, sker der en synkron idiotering af alle mennesker, særligt de der benytter den offentlige transport og det dertilhørende rum.

Jeg forstår det  ikke. Kan det virkeligt passe, at jeg er det eneste menneske på kloden, der har forstået det?
Jeg nægter næsten at tro det.

Og dog.....

Erfaring støtter min teori. Folk er åndsforladte, når det kommer til offentlig transport.

Bare indenfor den sidste uge har jeg måttet korse mig og bede om mine himmelblå (like you do) flere gange, når fucking Chuck Nordtrafik lige skal lave en eller anden radikal manøvre.

Jeg giver gerne eksempler. Og de kommer så her!

Egentlig var min dag forløbet fint. Jeg stod op og gjorde min ting, skulle med et senere tog uden as og mas, og fik endda en lille lur på turen.
Da jeg ankommer til Århus station er der endda for en gangs skyld ikke trafikprop på rulletrappen. Ikke engang en luset facer fra M1 der ikke forstår ordet "FORFUCKSSAKELADMIGDOGLEVEMITLIVIFRED".

MEN. Freden varer ikke længe......

Da jeg vil ud af banegårdsbygningen, for at nå min bus til uni, støder jeg på det første hold tumper. De har valgt, at døråbningen ind til hovedbanegården nok ville være det idéelle sted til en gruppesamtale i myldretiden. Jeg behøver nok ikke påpege, at jeg IKKE kunne komme ud ad døren.
Bag mig kommer så det andet hold spassere på denne dag. De ser mig stoppe op, og har så tænkt "Det er nok bare sådan en slags joke, sådan lidt for sjov!" og vælger da også IKKE at stoppe med at bevæge sig fremad. Flot. Fucking halvhjerner.......
De kommer jo sjovt nok ikke igennem mig, de får mest af alt bare skubbet mig rundt i diverse retninger indtil de langsomt begynder at fatte....noget som helst.... I hvert fald at de ikke kan komme videre heller.

Men åh. ÅH! Det er ikke slut endnu.
For fra sidelinjen, flyvende ud af intetheden, kommer spasserkongen selv.
På dette tidspunkt er der blokeret foran, der kommer flere mennesker bagfra og der er allerede 100 mennesker, der er ved at forsøge at trænge igennem mig og komme ud fra stationen via human osmose. Jeg er derfor presset ud til siden af vindfanget med en afstand på ca. 20 cm til væggen.
Kong Spastikon tænker så åbenbart "HEY! Der kan JEG jo komme igennem!" og vælger at presse sit, betydeligt mere omfangende end 20cm i bredden, korpus ind i hullet og derved egentlig bare direkte vade ind i mig. Men han stopper ikke da han møder barrieren der er min krop. Han fortsætter bare. Efter sig slæber han ydermere en kuffert, hvilken han så lige som det sidste kan nå at køre over min fod, inden han, SOM ALLE ANDRE, går i stå foran mig. 
VILD BEDRIFT! Fik du lige opnået absolut intet der? Wauv!! Så var det da vidst det hele værd!!

Jeg vidste ikke at det ikke var åbenlyst for enhver, at en døråbning på et stærkt trafikeret sted er en dårlig location til smalltalk. Jeg vidste heller ikke at der fandtes en overvejende stor del af folket, som tror, de er en form for x-men, der problemfrit kan passere gennem biologisk materiale, herunder særligt andre mennesker.

En anden ting med bybusserne i Århus er, at de om morgenen som oftest er proppede som en svinetransport før 2004. Og folk opfører sig derefter.

I Viborg kan vi den her ting... Den går ud på, at når en bus (eller et tog for den sags skyld) stopper og der både skal nogen af og på, så stiller de ventende passagerer sig ved siden af dørene og venter på at de nuværende passagerer er steget af. Herefter er der skabt plads, og man kan komme ind i bussen.
I Århus har de, hverken i tog eller bus, fattet dette. I Århus er alle people-benders, og ingen mennesker skal komme i vejen for deres fremadrettede kurs. Derfor kan man på sin fredelige vej ud ad bussen, blive tacklet af en gammel dame, der simpelthen er så bange for at hun dør inden hun når at komme med, at hun springer ind i bussen, så kraftigt at hendes hofte splintrer. SLAP NU AF! Chaufføren kører nok ikke før folk for det første er kommet af, og nok heller ikke mens folk er ved at stige ind. I skal nok nå det, chill for satan!
Det bliver alt sammen meget rarere hvis nu I bare.... bruger hovedet. Ingen kan lide at mase. Hvorfor er I så opsatte på at komme til det?

I de meget proppede busser kan det også nogle gange ske, at man må stå op, da de 12 sæder i dobbeltbussen er taget.
Det skete sjovt nok for mig. Der var så mange mennesker med bussen, at man måtte placere sig ned langs midtergangen og holde fast i hvad der var nærmest. Man var dog kilet ind mellem så mange andre mennesker at et egentlig holdepunkt ikke var nødvendigt. Det er hvad det er- det er bare myldretid.
Står man i midtergangen sker det dog nogle gange at der er siddende passagerer der skal ud fra deres sæde og af, således at alle på midtergangen må gøre sig umuligt kompakte eller gå frem og tilbage og til siden indtil man har fået nørklet personen forbi.
Da dette var sket for mig en 6 gange, og der løsnede sig plads i det mere åbne område omkring billetautomaten, stillede jeg mig naturligvis derned. Det var ikke bare lettere for mig, det var lettere for alle der skulle rejse sig fra sæderne.
Jeg placerer mig i den ene side ved døren op ad en skillevæg af glas, sådan at min rygsæk heller ikke fylder ud i rummet. Og alt går fint, folk kommer nemt forbi og ladidah alt er lyserødt og fluffy.

Så kommer vi til et stop, hvor en ældre dame (ældre fordi hun nok var ældre end ALLE andre i verden) skal af. Jeg står stille, og træder ingen steder hen, så hun bare kan gå forbi. Samtidig skal en burkaiklædt dame have sin forholdsvis store barnevogn ud af bussen også. Jeg trækker derfor rent faktisk også lidt længere ind mod skillevæggen for at skabe plads.
I stedet for at vente på at damen i burka får sin vogn ud, vælger den gamle hejre at begynde at prøve at gå igennem mig (igen sker det her... er jeg usynlig?).
Da det jo ikke rigtig er ladsiggørligt, vælger hun så at spørge mig "Skal du af?". Jeg svarer jo så, at det skal jeg ikke. "Jamen så kan vi andre jo ikke komme forbi!" siger hun så.
Det er kun fordi hun er gammel og skrøbelig at klaverstrengen der knapt holder mit temperament stangen ikke springer. FUCK. NU. AF.
Hør her, din arrogante snob af en knogleskøge- hvis du nu VENTER på at kvinden her får sin barnevogn ud, kan du jo sådan set gå UDENOM mig, i stedet for at presse dig igennem mig. Det kan godt være du er gammel og føler dig død indeni, men du er fandme ikke et spøgelse endnu!

Det er som om folk lever i en verden af "JEG skal frem" som intet med logik, logistik eller rationalitet har at gøre. Busserne ville jo ikke være forsinkede, hvis folk gjorde det, DER GIVER MENING, og fik folk effektivt ind og ud af bussen, i stedet for at lave det om til et ræs om  hvem der først kommer ind inden alle andre er ude. Og nej, man kan ikke allesammen komme ud på éen gang, og er der en barnevogn der spærrer, så må du jo enten vælte den, eller måske bare vente 4 sekunder til den er nede på gaden.

For at lette resten af tiden (den muslimske dame stressede lidt, da gammelcunt109 besluttede sig for at mase folkemængden ud gennem en smal passage mellem mig og barnevognen, i stedet for at vente) hjalp jeg også kvinden med at få barnevognen ud. Var det blevet gjort fra start, havde Rynkerella slet ikke haft tid til at brokke sig.

Dette er bare to af de mest frustrerende eksempler indenfor den sidste uge.

Jeg har også været udsat for mange mindre, men dog stadigt grænseløst irriterende, ting.
Jeg har oplevet en mand læse så demonstrativt, at halvdelen af hans avis konstant skulle lægges over på mig når han bladrede, selvom jeg lå og sov (eller prøvede). Jeg har oplevet skolelærere der tror på at en 4. klasse kan holde deres kæft i en stillezone.
Faktisk har jeg endda engang oplevet, at en gut, der sad overfor mig, ignorerede at JEG lå og sov indover et bord, og bare lagde sig i et yderligere lag henover mig. What. The. FUUUUUUUCK? Do I KNOW you?

Jeg vil dog mene at der er nogle få hovedregler for at begå sig i den offentlige transport. Jeg ved ikke hvor mange der er, men et par vigtige af dem ville være;

1. Det er altid lettest at fylde en tom beholder. Vil man fylde noget i en skål, som allerede er fyldt, er det derfor nemmest at tømme skålen først, og derefter hælde nyt indhold i. Det hjælper ikke at forsøge at hælde mere i en fyldt skål, det løber bare over.
Det samme gør sig gældende for en bus- der kan ikke være flere mennesker derinde bare fordi du skal med, så vent til bussen er tømt, før du begynder at fylde den op igen.

2. Vi har endnu ikke luret de kvantefysiske hemmeligheder bag at kunne gå gennem betonmure eller mennesker. Lad være med at lege genfærd. Gå udenom, eller vent. Det er også helt okay at spørge høfligt om man må smutte forbi.

3. Mindsk al fysisk kontakt med fremmede. Der er ingen der bryder sig om det. Kun de med særligt perverterede lyster. Og de kan få en vogn for sig selv.

4. Alderdom giver dig ikke specielle transportrettigheder- du når nok hjem inden du dør, så slap af. Vi andre skal også med, og din plads i køen er ikke til diskussion.

5. Hvis du vil høre musik, så anskaf dig et headset.

Jeg bruger ca. 2½-3 timer om dagen på offentlig transport. Derfor konfronteres jeg med dette irrationelle miljø hver dag. Og til det kan jeg kun sige; jeg GLÆDER mig til det er overstået!

Note til selv, cykl mere.