Hvad er nu det for noget?

Hvad er det?
Jamen det er såmænd blot en samling oplevelser, historier, tanker, anekdoter, samt andre små og store ting fra mit liv før døden. Blogget og delt i indlægsform.



tirsdag den 5. november 2013

JEG VIL HAVE EN DINO MED UD I RUMMET!!

Vi er flyttet fra Viborg til Brabrand.

Jeg har dog været lidt sent ude med at få afmeldt mit el, og satte mig for at gøre dette just nu.

Og nu sidder jeg så og prøver at finde ud af at få det afmeldt... og jeg forstår intet.
Der er en masse underlige formularer og røde stjerner.... Jeg fatter bjælde.
Jeg hader at være voksen....

Men det skal jeg forestille at være nu! ARGH!

Det fik mig til at reflektere over mit voskne liv indtil nu.... Hvilket vel egentlig er fra det tidspunkt, hvor man flytter hjemmefra og står på egne ben.... Flyver fra reden, spreder sine vinger.... En masse fine metaforer for at komme videre i livet!

Hvilket for det meste egentlig bare betyder at finde ud af, hvor nederen det er at oprette en budgetkonto, altid gå ud med skraldet, vaske op, lave OG finde på aftensmad 7 dage om ugen, bruge sine penge på usynlige ting som 'varme','strøm' og 'licens', fjerne den klamme hårpølse i bruserafløbet (how the fuck does that even happen?!), tage imod Røde Kors ved døren søndag morgen og sørge for at være hjemme 'i tidsrummet mellem 10.30-19.45' et par gange om året.

Men hvad skete der så egentlig, da jeg flyttede hjemmefra?
De første par uger føltes det bare som et nyt værelse. Havde jo boet i annex.
Et par måneder føltes det som en slags hemmelig hule! Hvor det var mig der lavede reglerne, og kunne sige til folk hvad de måtte og ikke måtte i hulen!

Og så går det langsomt op for én..... Jeg er VOKSEN! Jeg må gøre LIGE HVAD JEG VIL!

Jeg må se lige hvad jeg vil i tv! Tegnefilm hele dagen!
Jeg må blive oppe så længe jeg vil, og falde i søvn på sofaen (til en tegnefilm). Og her må jeg vågne op, vende mig, og konkludere at det er fint nok.
Jeg må bruge madbudgettet på 50kr bland selv slik, kager og kakao! Og jeg må erstatte aftensmaden med cette. Og snacke på hvidløgsflutes senere hvis jeg har lyst!
Jeg må gå rundt i nattøj hele dagen og være uproduktiv og i vejen.
Jeg må være doven og ignorere at der er støvet (hvem støver af?).
Jeg må spise en sukkermad klokken 23 en tirsdag, skulle det være det!! UDEN at rydde op i køkkenet!
Jeg må bygge et fort af puder og dyner og sofaer i stuen, og bruge hele dagen på at fylde og se film!
Jeg kan pjække hvis jeg har lyst! (okay, ikke TEKNISK, nu hvor uni ikke har mødepligt, men hey....)
Jeg kan beslutte, at chokocrunch med mælk, en icecoffee med hindbærsnitte, en yumyum og to microwave burgere med ovnfritter er en passende næringsrig diæt for en voksen kvinde.

Og det gjorde jeg så!
Jeg blev voksen.... og det betød bare at jeg opførte mig endnu mere som et barn :D

Der er sikkert et eller andet social-psyko-filosofisk aspekt der....!!

Kom blot til at reflektere. Det bedste var nu engang også at være barn! Så hvorfor ikke udleve sine barnedrømme når man kan- de er jo AWESOME :D
Vil da stadig gerne se en dinosaur eller bygge vinger så jeg kan flyve! Alle de gode grænseløse drømme :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar