Hvad er nu det for noget?

Hvad er det?
Jamen det er såmænd blot en samling oplevelser, historier, tanker, anekdoter, samt andre små og store ting fra mit liv før døden. Blogget og delt i indlægsform.



søndag den 18. marts 2012

ABC? Ä Pi X

Det er jo ingen hemmelighed at jeg er stor fan af Anders Lund Madsen. Jeg synes bare han er god, og rammer plet.

Derfor har jegnaturligvis også læst (og genlæst) hans bog "Madsens ÆØÅ".
Til dem der ikke kender den, er det hans ordbog, hvor han laver ord for ting der endnu ikke har et navn, og faktisk også laver ord for ting der endnu ikke ER!


Inspireret af dette, har jeg selv studeret hverdagen lidt, og er falde over nogle ting, der godt kunne bruge et navn.... Så her er første del af min Ä Pi X, med ord for ting der endnu ENDNU ikke findes et navn for. (Beklager hvis der er dubletter fra ÆØÅ).

Denne dag badeværelsesrelateret.


Kläb ; Den uspecificerede gravitationskraft der opstår mellem et nøgent legeme, og badeforhænget der omgiver dette. Kläbologi er en forholdsvis ny videnskab, men få målinger er dog foretaget og dokumenteret.
Kläbkraften kan nå op på en teoretisk værdi af 2,6G. Det højeste målte resusltat er observeret i en lejlighed i Kolding, og lød på 1,89G.


Klemm ; Ritualet der udføres, for at presse den sidste rest tandpasta ud af en totalt opbrugt tandpastatube.

Rüll ; At systematisk sammenrulle sin tomme tandapastatube, efter et fejlslagent Klemm.

Spræi ; Uanset hvor meget man klemmer læberne sammen eller lukker munden, mens man børster tænder, ja om end man børster tænder i køkkenet, vil der altid fremkomme et lille pletmønster på badeværelsesspejlet ved vasken. Dette kendes som Spræi, og årsagen er ukendt.

Panïk ; At sidde på toilettet, og blive i tvivl om hvorvidt toiletpapiret på igangværende rulle er tilstrækkeligt

Panïkfri ; At opdage at toiletpapirsmængden ved Panïk er tilstrækkelig.

Panïkpanïk ; At indse at toiletpapir mængden ved Panïk ikke er tilstrækkelig.

Panïksträk ; Ved Panïk at forsøge at nå en uåbnet rulle toiletpapir.

Sükses-sträk ; At foretage succesfuldt Panïksträk.

Felj-sträk ; At foretage et fejlslagent Panïksträk.

Sträkding ; En hvilken som helst genstand man benytter, for at øge længden af ens arm, og assistere under et Panïksträk.

Lur ; Pludseligt ved toiletbesøg, at få paranoid tanke om hvorvidt man kan se ind på toilettet gennem nøglehullet i døren.

Lurtjek ; At kigge gennem nøglehul efter øje på den anden side.

Lursikre ; At placere nøglen i et nøglehul således at denne blokerer udsynet gennem dette.

Stråll ; På ethvert, gammelt eller nyt, brusehoved, vil der altid være en vildfaren stråle af koldt vand. Denne ligger altid i en vinkel således at den ikke blandes med varmt vand, og derfor får maksimal effekt. En sådan stråle betegnes en Stråll.

Nïrvana ; Det mytiske punkt mellem varmt og koldt i bruseren, hvor badevandstemperaturen er helt perfekt.

Idïot ; En person som gemmer sig bag et bruseforhæng, med formålet at springe frem, og skræmme næste person på badeværelset halvt til døde.

Idïotti ; En hvilken som helst aktivitet en ventende Idïot foretager sig indtil et offer gør entré.

Smattmått ; En badeværelsesmåtte der aldrig tørrer.


Jeg forestiller mig der sagtens kunne komme flere, men dette er lige starten af hvad der er sket i min hjerne.
Hvis I kunne lide det, var det da heldigt. Hvis ikke; nåh. Hvis I synes det er et rip-off; well yeah, I told you from the beginning.


HEYSAN!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar