Hvad er nu det for noget?

Hvad er det?
Jamen det er såmænd blot en samling oplevelser, historier, tanker, anekdoter, samt andre små og store ting fra mit liv før døden. Blogget og delt i indlægsform.



mandag den 12. marts 2012

Tand for Tunge!

Vi kender det nok allesammen.
At rende ind i folk, venner som fremmede, bekendte som ubekendte, som kommer med de her "sætninger", som bare går direkte i aggressionscenret i hjernen.
Disse små "kække" bemærkninger, lommefilosofiske livsråd og vittige klichéer....


Især efter facebook og twitter har gjort os til en nation der kan kommunikere alt ud til hundrede/tusindvis af mennesker på sekunder.
Derfor er der nogle guruer derude, der mener de skal sprede lidt visdom ud til os, som de åndelige vejledere de er.

Og så er der jo desværre de derude, der æder det råt.

Men HER er så min liste, over de sætninger, små råd og lommefilosofier der går mig mest på NERVERNE !!


"Kloge mennesker keder sig aldrig!"
-FORKERT! Genier keder sig konstant, da verden bliver meget banal, og motiveres derfor til at finde på noget nyt.


"Det er nemmere at smile end at se sur ud!"
-FORKERT! Der bruges rent fysisk flere muskler til at smile end at rynke på panden!!


"Tænk på alle dem i Afrika!"
-Okay... Done. Er du solidarisk nu? På McDonalds i din papfar top? Forkert tidspunkt....


"Lev hver dag som var det din sidste!"
-Hvad? I vild panik og sorg over at dø ung? Det virker bare super underligt at ønske det for andre!


"Man kan alt det man vil!"
-Tanken er fin..... Men nej. Jeg kan ikke være 8 år og spise mariekiks med smør efter at have sjippet på gaden til solnedgang. Selvom jeg vil.


"Livet handler ikke om at trække vejret, men om de øjeblikke der tager vejret fra dig!"
-Arh.... En stor del af det handler vidst også om at trække vejret......


"Måske skulle du lige prøve at se indad et øjeblik!"
-Regner du med at jeg om lidt bryder i gråd, fordi jeg har indset SANDHEDEN om mit onde væsen? Tag nu bare din kritik.


"Kærligheden kommer, der er en til alle!"
-Ja, det er muligt, men det hjælper da ikke at sidde derhjemme og vente på den dumper ind ad brevsprækken!


"Det er gratis at smile!"
-Bare... ram asfalten hårdt når du falder......

"Bedre held næste gang!"
-JEG VILLE HAVE HELD DENNE GANG!!

"Op på hesten igen!"
-Må jeg lige hele mit åbne benbrud og forstuvede rygrad først?


"Et billede siger mere end tusinde ord!"
-Det er vidst ret relativt..... Tusinde ord er mange ord!



Der er så mange flere endnu... Kunne forestille mig der kommer flere indlæg ala dette, som jeg render ind i dem.

Men det var da en start! WEE!

2 kommentarer:

  1. Vær overbærende og træk på skulderen. Det er tillærte sætninger, overleveringer som ikke kræver så megen omtanke.

    SvarSlet