Hvad er nu det for noget?

Hvad er det?
Jamen det er såmænd blot en samling oplevelser, historier, tanker, anekdoter, samt andre små og store ting fra mit liv før døden. Blogget og delt i indlægsform.



mandag den 26. november 2012

Undskyld jeg går og Kæmper....

Vi lever mere og mere i et samfund hvor intet på noget tidspunkt må stå stille. Og SÆRLIGT ikke os selv.

Overskud er noget vi er pålagt at have, og pauser, hjælp og 'nej tak' er ikke noget man bør gøre i.

Hvis vi ikke kan møde kl. 08.00 sharp, blive der 7 timer OG have tiden og overskuddet til at blive et par timer længere hvis ansvarshavende skulle synes det, jamen så er man jo bare et udskud.
Vi skal kunne arbejde og præstere som en bryggerhest, uden at fortrække den mindste mine. Bliver vi udkørte taber vi. Så er vi bare ikke gode nok.

Det er simpelthen blevet tabu at sige fra. Om vi er på vores allersidste ressourcer, om end vi knækker os selv ved at fortsætte, ja om end vi kommer til at lide under længerevarende konsekvenser, så er det ikke acceptabelt at stoppe.

Det ses tydeligt på antallet af mennesker der går ned med depression. Og det er ikke bare på arbejdsmarkedet, det er også på undervisningsinstitutionerne.

Der er efterhånden stillet så urealistiske krav til de ting vi skal nå, både til tid og evner, at det kan køre et menneske ned at forsøge at have en nogenlunde normal hverdag.

Vi skal tilpasse os de mest fantastiske skemaer, med timer til højre og venstre, op og ned.
Ungarbejdere skal bare kunne møde PÅ SEKUNDET hvis de bliver kaldt ind.
Elever har bare at møde op, og så skal de bare sidde PÆNT og glo de 3 timer de har mellem deres undervisningsmoduler.
Arbejdere har bare at sluge ændrede arbejdstider og overarbejde som var det sukkervand på en ske.

Der er intet spillerum overhovedet. Hvis vi ikke kan køre på som maskiner, anses vi knap nok som mennesker. Det er enormt ironisk.

Og jaja, der er masser af mennesker der tager deres i stiv arm, og bare gør som man bør, og gør det helt rigtigt, holder sig i den acceptable midte (vi skal jo heller ikke lægge os ud med janteloven) og bare kører efter de regler der er blevet sat op. Men hvor mange af dem går så hjem bagefter, føler sig ødelagte, trætte, asociale, uden overskud og generelt bare overkørte? Hvor mange af dem er ikke andet end et forestående sammenbrud, når de ligger med ansigtet begravet i puderne, og græder af afmagt?

Vi kender alle de dage hvor vi næsten vælter ind gennem hoveddøren og kaster os omkuld på sofaen for at koble af og få den summende hovedpine til at forsvinde. Når vi så har siddet nogle minutter kan vi lidt igen.
Men det sker bare for nogle mennesker, at de aldrig kommer ud af den hektiske følelse og får slappet af. De har kørt så længe på, at deres system slet ikke forstår at det også har lov til at få pauser engang imellem, og regenerere. Og når det ikke gør det, så går folk psykisk ned. Nogle gange så kraftig at de kan være nødt til at rekreere ved at få en pause fra deres stresskilder.

Men det er jo HELLER ikke acceptabelt! 
-Hvad fanden, en eller anden ny lortekollega der sygemelder sig med stress? Hvad regner han med, at vi andre bare kan klare alt hans arbejde fordi han har en smule travlt? Bare fordi han ikke kan tage presset? Hvad bilder han sig ind bare at tage orlov for at ligge og drive den derhjemme.

Sygemeldinger er ikke for sjov. Stress er slet ikke for sjov.
Naturligvis er der læger, der uddeler diagnosen stress så løst og bredt som Gustavs armbevægelser. Det kan man bare ikke komme udenom.
Men HAR man rent faktisk stress, så er det som at leve i en osteklokke, hvor det eneste du nogensinde har lyst til, er at lægge dig til at sove, for når man sover stilles der ingen krav, og er man heldig får man en kort pause, måske lidt energi, inden man skal fortsætte med de tusinde ting der ligger i bunken. 
Problemet er bare, at når man har stress gør søvn dig ingen gavn, og falder du endelig i søvn, er du højst sandsynligt plaget af mareridt der får dig til at vågne igen. Så det er jo heller ikke en løsning. Men det er heller ikke en løsning at knokle på til man dør af udmattelse eller giver op og stiller sine egne træsko.

Jeg går på uni, og mine timer kan sagtens ligge så jeg skal stå op for at møde kl 8.15, have to undervisningstimer, vente 4-6 timer, og så have den sidste undervisningstime eller to, og derefter have fri kl. 18. Og det forventes bare, at vi tager det med et smil, et nik og et "ja, det er helt klart dét værd intet liv at have ud over uni, for her lærer jeg bare så meget, at jeg er så glad for at 1/4 af min dag er ren ventetid, det er en helt acceptabel mængde standbytid, det virker så rimeligt som noget, og jeg har jo intet jeg sådan skal nå for at opretholde en levestandard, jeg kan sagtens leve på den viden jeg suger ud af bøgerne".
Det er jo faktisk gået så vidt, at vejlederne, hvis de kunne, ville tvinge eleverne til at deltage i alle sociale arrangementer. Sgu ikke fordi det er sundt psykisk. Men fordi de allerede VED, at det er næsten umuligt at opretholde venskaber udenom uni, og samtidig ved de at folk går psykisk ned af deres tilrettelæggelse af skemaerne. 
Det er en syg form for arbejdsfremgang bare at forebygge og udsætte, i stedet for at handle og ændre på tingenes (tilsyneladende helt i hundene) tilstand.

Der findes i kke én arbejder i Danmark, der kunne finde på at tage på arbejde i to timer, for så at sidde stille i 6 timer, og endelig tage den sidste time mellem 17 og 18. INGEN. Det ville simpelthen ikke være acceptabelt. Man ville opfatte det som spild af tid.

Men man kan da lige VOVE på at sige at noget der har den mindste forbindelse til uddannelse er spild af tid. FYEHA! Du får den gratis, så du har bare at sidde og vente pænt på at vi lige får tiden til at du kan lære lidt nyt. Og mens du sidder og forsøger at fylde din ventetid ud med lektier og øvelser og hvad som helst egentlig der kan give den mindste form for kompetenvcer (for du skal jo huske også at være bange for at en eller anden betydningsfuld person pludselig synes du ikke lige ydede nok, og giver dig sparket) så har du bare at være så kisteglad at du er lige ved at besvime, for du har det SÅ godt.

Det samme sker med arbejde. Du skal da bare være overgearet ekstatisk over overhovedet at have et arbejde. Du kan da ikke tillade dig at være utilfreds med din løn så længe du får én, og kan du ikke arbejde de timer vi synes du skal, så fiser du bare ud af vagten- vi har 28 mand der gerne vil overtage dit job. Men du er jo heldigvis bare en lille solstråle af lykke, for du har fået lov at slide dig selv i smadder her hos os, så du har det du skal bruge!!

Ja- i teorien. Der er bare ufatteligt langt fra teori til praksis når vi arbejder med levende og tænkende individer.

Men når vi så engang er kommet hjem fra vores nedslidende dag på arbejde/skole/hvor end man nu er, så er det jo ikke slut. Du kan jo ikke leve af at lave noget. Kun i sin idiomatiske forstand skal man lave noget for at kunne leve. I virkeligheden skal vi også en masse andet.

Vi skal spise, have tøj på, gøre rent, etc. etc. etc..... I ved hvad jeg taler om. Ganske almindelige hverdagsærinder.

Og de er almindelige. De tager måske hver omkring 30 minutter. Så det er da ingen problemer!

Har man lige arbejdet hårdt i 8-10 timer (fysisk eller mentalt), så er man brugt. Og man har ikke ret meget mere at give af.
Men det kan man jo blive nødt til! Så selvom kroppen egentlig bare trænger til restitution, det samme gør sikkert psyken, så er det ikke en mulighed. Og skal man nå det hele, må man også huske at være ekstraordinært effektiv, for man skal også nå det hele.
Mange har ikke de faste tider at arbejde med, som vi forventes at skulle få når vi engang er færdiguddannede/etablerede- da skal vi sætte os fast i rutinen med at stå op, møde kl 08.15, have fri kl. 15.00 og så have hele dagen til at fikse alting. Er man studerende eller ufaglært arbejder (eller bare ansat i visse professioner) så har man enormt skæve tider, og når man endelig kan nå sine ting, så er de instanser man skal bruge ikke tilgængelige.

Og det er ikke kun de med skæve arbejdstider der står med problemerne. En studerende eller arbejdende der skal søge nogen form for kommunale ydelser, skal kunne gøre dette i et vist tidsrum, hvor denne person højst sandsyligt SELV er beskæftiget. Det samme gælder stort set alle opkald til diverse firmaer (forsikring, telefon, tv, udlejer) hvor man måske skulle bruge hjælp eller har andre ærinder hos. Ligesom ved lægebesøg, som jo nærmest er blevet bandlyst fra arbejdspladserne, om end ikke andet kollegaerne imellem.
-Hvad fanden skal du til læge for, du fejler sgu da ikke en skid, prøver du at pjække fra arbejde eller hvad, mens vi andre bare skal stå her? Du er bare hypokonder, stil dig tilbage på din plads og drop der der helsehysteri 

Er man i forvejen stresset hjælper det ikke at disse tidsbetingede sager har så gode vilkår for at hobe sig op og vokse sig uoverskuelige. I dag går der nærmest kun 1 rykkerbrev før man får inkassovarsel og ryger i RKI. Og er du først der, er er der ingen vej tilbage- så er du bare yderligere kneppet.

Men okay okay.... Uddannelse/arbejde SKAL vi overskue, hverdagsærinder SKAL vi overskue.... Og så er der alle forventingerne udefra som det menes vi BØR overskue.

Fortæller jeg nogen at jeg synes det er ved at blive hårdt at nå det hele på én gang (og særligt hvis det er en person der ingen problemer har), så møder jeg den her væg af manglende forståelse, og fordømmelse.
Og netop derfor er der så mange der vælger aldrig at fortælle nogen om deres problemer, for de vil møde alt for mange mennesker, der marginaliserer dem for ikke at kunne klare skærrene. De synes jo selv det er enormt pinligt, og de kæmper. Det sidste de har brug for er et fordømmende blik. Så de vil hellere gå med det selv, og lade det æde dem op indefra, end at dele det med nogen, med risikoen for at blive latterliggjort.

Og forventninger udefra er ikke nødvendigvis forbundet med de professionelle forventninger samfundet har til den enkelte generelt. Rent socialt er der også tusinder af forventninger.

Det er jo blevet tabu at sige fra. Hvis vennerne spørger om man vil med i byen, og man ikke lige har en eller anden barnedåb eller begravelse man skal til dagen efter, så er det ikke i orden at sige nej. Så kan de med rette tillade sig at blive fornærmede. 
Ikke engang arbejde er en undskyldning, for "hvem har ikke taget en døgner" eller "sidste uge tog jeg hele weekenden, og jeg drak alle aftener INKLUSIVE søndag!".
Hvis du ikke har lysten, overskuddet eller engagementet, jamen så er det bare ikke godt nok. Så forventes det egentlig bare at du siger ja alligevel... og morer dig!

Så nu hvor du er kommet hjem efter dine 8 timer på arbejdet (plus evt. transport), har brugt 2-3 timer på at købe ind, lave mad, vaske op, fikse de daglige gøremål, jamen så forventes det faktisk også at du kan bruge minumim et PAR timer på at være social.

Og overskud er faktisk blevet så påkrævet, at det også nu er blevet almen coutume at blive fortørnet når folk vil hjem. Man kan da ikke bare GÅ sådan uden en gyldig undskyldning? 
Skal du noget eller hvad? Slappe af? DET GÆLDER DA IKKE!!!

Hele tilværelsen er blevet et overskudsræs. Og det er blevet enormt vigtigt at reklamere for hvor MEGET overskud man besidder. Det er et must at poste en status før OG efter en løbetur, og er tiden god, så SKAL den også offentliggøres, så alle kan få et indtryk af at du altid løber dine 15 km på 23 minutter. Hver. Gang.
Der må også meget gerne tilføjes billeder- og det helst af helsekost og sunde snacks (som jo er meget sundere end ingen snacks) og det er faktisk en form for krav at det skal køres en gang gennem instagram-møllen også, så vi også kan se at du oveni alt dit overskud også er en fortræffelig fotograf.

Alle nye ejendele- telefoner, computere, tablets, sko, tøj - skal også gerne lige foreviges og smides op på facebook, så man lige kan være SIKKER på at alle dem man kender der ikke har råd til den slags, liiiiige får et lille stik af nederlag. Hvorved man jo samtidig selv får et lille boost af sejr. Se mig. Jeg vinder det økonomiske kapløb. Se alle de penge jeg har råd til at smide ud ad vinduet. Jeg er en vinder.

Og ferier. Jojo, det er også vigtigt at folk lige får husket at gøre opmærksom på når de skal til udlandet. Det skal gerne gøres minumum en 18-37 gange INDEN ferien, konstant UNDER ferien ofte understøttet af billeder af planter og dårlige cocktails, og bagefter er det obligatorisk at bitche over at være hjemme igen.
En anden helt elementær ting, er at man skal HUSKE at fortælle alle de, der ikke er med på ferien, hvor NEDEREN et land de befinder sig i, hvor NEDEREN en hverdag de har, og hvor TRÆLS det bliver at komme hjem til DÉT pis, for DÉT liv er da intet værd!!!

Generelt handler det om at opnå så meget som muligt på så kort tid som muligt, uden nogensinde at spørge om hjælp, og derefter huske at flashe det i fjæset på alle de der ikke har.
Sådan bliver man et GODT og RESPEKTABELT menneske.

Og så er der alle os andre. Alle os der ikke kom over gærdet i første spring, ikke har fået alting foræret, har kæmpet, grædt og pint os selv. Os der aldrig får råd til at købe en Audi med tilhørende kørejakke, ikke i de næste 20 år får råd til at smide 15.000 efter to uger i Cambodja, og alle os der ikke kun bruger halvdelen af den givne tid til at nå de opgaver vi skal.
Det er os der må cykle eller gå til alt, os der højst får en tur i sommerhus hvert 4. år, os der må spinke og spare og skrabe sammen til brød sidst på måneden og os der sakker lidt bagud og ikke når alting på den halve tid.
Det er til gengæld også os der ikke lyver om vores overskud, præstationer og købekraft for at se godt ud.

Desværre er det også os der skal ses ned på, fordi vi ikke når den af samfundet opsatte standard for en acceptabel livsførelse.
Pas dine ting.
Få styr på din økonomi.
Få et højt socialt liv.
Meget nemmere sagt end gjort.

På vejne af alle os, der ikke har en guldske støbt i en form af overskud i røven, vil jeg gerne ytre følgende. Noget jeg tror vi er MANGE der har haft lyst til at sige;

TILLYKKE med din nye jakke, det er den der gør at du ser godt ud, for ellers var du jo bare grim, så det er forståeligt du vil kaste 800kr efter den, så den kan hedde Canada Goose. Det er FEDT at du kan løbe en halvmarathon på 8 minutter, det er bare fantastisk at du er så god til at spilde din tid i løbesko! Det er så FLOT at du har læst alle dine lektier mens du sad på lokum, for så er jeg SIKKER på du har forstået det hele. Og opgaven du skrev med den ene hånd, mens du stegte tofu-deller med den anden- den får du da MINDST 12 for, sådan som du har knoklet. Du er en VINDER fordi du gik ned og tog lån i banken så du kunne flashe to uger på Mallorca med iPhone billeder af tusind farverige drinks, så vi ved hvor rig du er. Det er NICE at nedgøre sit hjemland mens man er væk, og det er HELT VILDT SEJT at håne andres liv, mens man selv lever i lånte fjer. 
Det er STÆRKT at gøre grin med dem der har det svært, og det udviser KARAKTER kun at kæmpe for sit eget velbefindende.
DU er et FEDT menneske.
Det er bare synd at jakken ikke dækker at du er grim indeni, at løb ikke er en aktivitet der gør dig til et godt menneske, du kan bare komme i Netto hurtigere end mig, at du dropper ud om halvandet år fordi du ikke havde fået et eneste ord af betydning ind i skallen mens du spillede intelligent, at du kommer hjem fra ferie til finansiel ruin fordi du ikke har forstået at man skal arbejde for de goder man ønsker og ikke bare kan købe for penge man ikke har tjent, at du nu skal hjem og leve i det super elendige Danmark, som du ikke have ét eneste godt ord at sige om for tre uger siden, og leve det forfærdelige liv du fik hånet dine venner og bekendte med, og mens alle dine venner efterhånden indser at du ikke vil løfte en finger for dem, og da SLET ikke hvis det ikke kører for dem, så blev det pludseligt enormt meningsløst at have gjort så meget for at promovere sig selv når alle ens venner skred fordi man var en tom arrogant nar uden mere indhold i hovedet end en dialog fra Paradise Hotel.

Sidder du selv og er en af overløberne, så skulle du måske overveje om DU også bare poster god reklame for dig selv på din facebook, for at gøre andre usikre, eller om du rent faktisk får noget ud af det. 
Er det kun for beundringens skyld, så taber DU. For så kan du ikke eksistere i kraft af din egen selvtillid, men har brug for endeløs bekræftelse. Og så vil jeg ikke engang grine af dig. Jeg vil bare se dig som ligegyldig.

Sidder du til gengæld og er en af dem der kæmper, så HOLD FAST!
Mit liv er sgu ikke nogen luksus. For pokker- jeg er lige startet på uni som 22 årig- jeg er altså ikke bare skøjtet igennem det hele. Jeg ventede 2 år på at starte på at skabe min fremtid, og de to år var fyldt med skodarbejde som fagforeningerne ville brække sig over, chefer der var lige til forsiden, venner der forsvandt ud af det blå fordi man ikke kunne holde deres tempo, og penge der aldrig var der, selvom jeg arbejdede 5 jobs sideløbende det første år. Pt. lever jeg mere eller mindre af rugbrød med bierwurst og skal der luksus til er det med agurk, og jeg har ikke råd til at tage i biografen med mindre jeg sparer op til det en måned i forvejen. Men jeg har det godt!
Jeg nåede bunden, og er langsomt kravlet op igen. Og det kan man hvis man vil.

Det handler virkeligt bare om at sætte sig ud over verden omkring sig. At det i dag er vigtigt at bestå af 89% succes, 2% personlighed og 9% plastik, gør altså ikke, at det er sådan man er et godt menneske.
Det er man bare ved at arbejde sig fremad og være god mod andre mens man gør det. Og hån har aldrig hørt sig hjemme i et godt sind. Medfølelse til gengæld.......

Nogle siger lev hurtigt, dø ung.

Jeg tænker.....
Lev livet i det tempo du ønsker, dø når du synes du har nået dine mål, og få al den hjælp og inspiration du kan undervejs- det vil KUN gøre dig til et større menneske.

Nu vil jeg daske ud i min overskudsløse verden og kæmpe lidt videre. 
Måske en dag vender det hele, og jeg får overskud til at være vågen 20 timer i døgnet med fuld fart på.
Måske en dag forstår folk bare at ubetinget succes ikke er det vigtigste i verden, og den dag kommer overskuddet nok helt af sig selv.

søndag den 15. juli 2012

Mary Jane

I weekenden havde jeg en interessant snak med min veninde om heroinklkinikker.

I forbindelse med debatten har selveste hr. Raske Penge nemlig lavet et nummer der skildrer situationen indefra, en slags indblik i en heroinmisbrugers hverdag.

Sangen går ud på hvordan de laver bræk for at skaffe sig penge til deres stoffer.

Hvorimood de på en klinik ville kunne få det udleveret uden beregning, og undgik at skade andre med deres misbrug / forbrug.

Og jeg får sådan en. Det her er så LOGISK! DANMARK HVAD ER DER MED DIG?

Men så husker jeg..... Der findes så mange ignorante mennesker derude, der altid vil sige nej. Hvorfor? Fordi de vil saaaaatme ikke betale for at andre kan være på deres euforiserende stoffer.

Så nu vil jeg tage udgangspunkt i noget så velkendt som lovgivningen omkring cannabis.

Cannabis er, som bekendt, ulovligt i Danmark.

Cannabis er IKKE hårde stoffer!!!!!!

Alligevel er dette stof, som er mindre skadeligt end alkohol, forbudt i Danmark.

Lad os lige tage et kig på hvad folk TROR om rygere;

De er mega stoned, de fatter ikke verden omkring sig, de tåger rundt og laver en masse vilde ting og får alle mulige ufornutige idéer.

Og lad os så lige tage et kig på gennemsnitsrygeren;

Ganske almindeligt dansk menneske, både unge og gamle, som er helt nede på jorden, har ofte helt almindelige jobs og faktisk lever et helt almindeligt liv. Og så er der jo faktisk også en kæmpe skare af de danske musikere der ynder at få sig et lyn fra tid til anden. Især i musikken der er fremme pt.


Det er lige min første "Haaallo, folk! Hvad med jeres egen omgangskreds? Det skulle ikke undre mig hvis!!"


Anyways.... Det jeg EGENTLIG ville ind på var;

Lige pt. er hash et af de store kriminelle områder. OGSÅ for den helt almindelige hr. Danmark der skal have sig noget. Han er stadig tvunget til at gå ad kriminel vej for at få sig en weekend joint (hvorimod det er ganske lovligt at tage ned og købe 30 bajere til anytime).

At lovliggøre det, vil gøre at hr. DK kan undgå at skulle støtte et miljø han ikke ønsker.

Der er sgu ingen ryger der synes, at det er SUPER fedt, at deres rus skal komme fra et organiseret kriminelt miljø. Nogle gange ender køber jo også selv i problemer, selvom han ikke teknisk er en del af netværket.

Men sådan er landet, så længe cannabis skal være ulovligt.

Staten vil ikke lovliggøre det. På trods af, at gjorde de det, ville både organiseret kriminalitet og tyveri/indbrudsraten blive sænket.

Og det var faktisk DER jeg ville hen, i sammenhæng med Baghave (omvej.nu). Sangen handler om at lave villabræk for at skaffe sig penge.

For når vi ikke har et statskontrolleret marked, så er der ikke megen konkurrence. Sælgerne kan mere eller mindre selv vælge hvad de vil tage for deres varer.
"Nårh, du kender én der sælger det billigere? Så gå derhen." - de er pisse ligeglade.
Og priserne falder aldrig.

Sælgerne køber oftest fra et marked, som så består af smuglere og de der fremstiller og styrer det. Altså organisationen, som man lige kan kalde det, selvom det lyder svært konspirations-y.

Og når vi SKAL den vej, jamen så styrker vi sådan set bare organisationen, om end det er delvist ufrivilligt.

Og når priserne svæver på en opdadgående vind, jamen så bliver det hurtigt en dyr vane.
Hr. og fru DK tjener højst sandsynligt en helt almindelig løn, og har derfor overskud til bare at betale ud af deres umiddelbare finanser.

Men andre, unge eller folk der er mindre velstillede, har ikke altid overskud sidst på måneden til at betale. Og så skal de have penge.

Penge er det man køber ting for.
Huse indeholder ting.
Du har et hus.
Der er ting i dit hus.
Jeg vil ind i dit hus.
Og lave penge med dine ting!

Der ender de sidste desperate jo. Og det er det jeg ikke tror på folk har forstået.

Det er sgu ikke for spas, løjer og grådighed når en ung gut springer gennem ruden i et sommerhus, for at kunne betale sin dealer.

Og nogle gange er det ikke kun for at betale i fremtiden. Nogle gange er det for at dække en gæld, og DÉN situation kan ende farligt.


Så derfor er jeg SÅ træt af at høre på at "hvis vi ikke havde åbnet grænserne, så kom alle de der østlændinge ikke herop, og så kunne man trygt lade sine døre stå åbne."

JA for i DANMARK har ALLE det jo GODT, og der er INGEN fattige, og dermed INGEN der kunne føle sig nødsaget til at begå KRIMINALITET!!

Det er alt sammen udlandets skyld.

STOOOP STOP STOP.
Tag den her bid af virkeligheden og fordøj den godt. Lad den sætte sig i dit system og forblive dig for altid;

Der FINDES danskere som bliver PRESSET så LANGT UD at de kan føle sig NØDSAGET til at gå ad veje, med mål der forhøjer midlet.


Så næste gang du tænker; "Jaa, det der hashis, det er bare en kriminel form for alkohol så de kan have det sjovt, bøller- de kunne købe nogle øl i stedet!"
Så tænk i stedet på dette; vi VILLE super gerne bare have det sjovt, lissom med øl. Hvem ville ikke hellere have en rus der ikke smadrer dine organer?
Men vi bliver associeret med bøller og lignende fordi vi er nødt til at gå ned BAG kiosken for at klare vores. Vi ville have det sjovere, hvis vi kunne undgå det.


Og så lidt fakta om cannabis vs. alkohol, til dem der stadig tror at hash er MEGA FARLIGT!!!

ALKOHOL                                                                 CANNABIS
-Slår tusinder ihjel hvert år                                       -Ingen er døde af cannabis
-Er fysisk vanedannende                                         -Er psykisk vanedannende. Ligesom sukker
                                                                                     og sport.
-Årsag til hvert. 20. dødsfald i DK.                          -Hash står officielt for 0 dødsfald årligt.
-Forårsager skrumpelever og kræft                        -Bliver forsket i som lægemiddel

Da det ikke skal blive en prædike-blog, vil jeg ikke liste ALT op. Men jeg vil dog komme med et par eksempler mere;

CANNABIS møder modstand som medicin, fordi der er "risiko for at blive høj". STESOLIDER, VALIUM, KETOGANER, MORFIN og BENSO'ER har samme risiko, men er lovlige.
LYKKEPILLER bliver godkendt og distribueret i ét væk, selvom man først nu, og ofte endnu ikke, kender langtidsvirkningerne af disse. CANNABIS, som har været kendt i årtusinder, er ulovligt.
Mange ANTIDEPRESSIVER kan resultere i fedme og mangel på sexlyst, hvilket forværrer deres depression. CANNABIS ændrer ikke kroppens stofskifte, og decideret fremmer sexlysten.

KEMOTERAPI forårsager ofte så voldsomme kvalme- og opkast bivirkninger, at nogle patienter decideret må opgive deres behandling. Lægerne har endnu ikke medicin der virker ligeså effektivt som en JOINT. Alligevel må tusinder af kræftpatienter lide under den bedste behandling, pga. forbuddet mod den bedste medicin.

BENZO'ER findes der ca. 23.000 stofmisbrugere af i Danmark. Stoffet er meget vanedannende. CANNABIS er ikke vanedannende, men må ikke bruges som nerve- eller sovemedicin.

Bare lige for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Og så er det vidst blevet tid til at nævne Holland? Ja. Amsterdam. Hash lovligt = no probs.
(indsæt plat fodboldjoke her)

Det eneste af ovenstående jeg dog kunne grine lidt af, var ar cannabis ikke giver fedme. Njaaah, men når man så dasker ned og bruger 180kr i McD og en 50'er bland selv slik fra tanken på vejen hjem!! Muncheez!! ;)

Og selvom min lille blog ikke når ud til ret mange (dog alligevel flere end forventet- tak for det, læser, hvem end du er!!) så synes jeg det var værd lige at få sine two-cents ud på skrift!!

Myarh.... Jeg er bare TRÆT af snævertsynede mennesker. LÆS og FORSTÅ dette, og sig SÅ at du er imod lovliggørelse.

***Get informed****

HA!!

Det var det. ÅH! Langt.. jeg gider ikke proof read'e.
Jeg kan ikke finde ud af at afslutte. Så .... HEJ!!!

fredag den 4. maj 2012

Iscenesat sorg; lights, camera, ACTION!!

Ja, det er kommet til min opmærksomhed (og sikkert mange andres) at Adam 'MCA' Yauch, fra den stadig enormt populære hiphop gruppe Beastie Boys, i dag er afgået ved døden, efter en lang kamp med kræft.

Og ja, selvfølgelig er det altid sørgeligt når nogen dør.

Men jeg synes det er næsten pinligt hvor meget populær-kultur vi er blevet når berømtheder dør. Faktisk ikke bare næsten.

SÅ mange mennesker dør hver dag. Der er de typiske eksempler som krig, sult, fattigdom eller holocaust i sin tid. Men også mange dør af naturlige årsager, alderdom, bliver myrdet, eller tager måske endda deres eget liv.

Men hvor er deres hyldest fra hele verden?

Jeg var ved at brække mig, da en HEL DAG blev revet ud af tv-programmet for at dække Whitney Houstons begravelse.
Hvordan er det så vigtigt, at vi skal sidde på den anden side af kloden og glo i timevis på begravelsen for en person ingen af os kendte.


Det samme med Michael Jackson. Jeg er forfærdet over at folk kan møde op i næsten demonstrationsproportionalt antal, for at stå og græde over et enkelt menneskes død.

Ja, uden tvivl er det store talenter. Og det kan være ærgeligt at de ikke kan få lov at vise os mere af dem.
Men de er bare ikke nødvendigvis de største talenter, bare fordi de har været i mediernes søgelys.


Måske døde der i dag en kvinde i Saudi Arabien med verdens smukkeste stemme, fordi hun blev beskudt. Måske døde en Shaman i USA, som har betydet alt for sin stamme og klan, fordi alderen nu engang tager livet fra. Måske er verdens smukkeste klæder blevet vævet i Indien, af en kvinde der i dag døde af fattigdom.

Der er så mange uopdagede talenter derude, og de er ikke mindre værd, bare fordi de  ikke tjener millioner på det.

Når en junkie i København dør af kulde fordi alt han ejer og har, er sin sovepose og sin last, så er han ikke mindre værd end et hvilket som helst andet menneske. Heller ikke selvom han måske ikke bidragede med et talent til verden.


Jeg syntes selv det var super underligt da Jesper Klein døde, særligt fordi han  bare altid har været der gennem hele mit liv. Men jeg satte mig ikke ned og græd, for jeg kan ikke lade som om jeg har et nært følelsesmæssigt forhold til en fremmed, bare fordi jeg har set ham på tv. Æret være hans minde, og den arv han har efterladt sig. Men det sætter ikke verden i stå.
Døden er en del af livet.


Jeg tager mig til hovedet når jeg i dag går forbi aviser og blade der har en eller anden "Vild med Dans" stjerne på forsiden fordi hendes mand er død. Er det vigtigere end alle andre danskeres død eller hvad?

Døden kommer aldrig ønsket og sjældent forudset. Og den frembringer stærke følelser i os, for det er noget vi ikke kan styre, men alle vil undergå.

Men jeg skammer mig over at være en del af et samfund hvor folk bliver decideret selvmordstruede fordi deres idoler stiller træskoene. Fucking tag jer sammen.

Jeg mistede selv min bedste ven til selvmord, og min faderfigur gennem 10år til et misbrug.
Men hvor var presseomtalen, forsiderne og tv-dækningen dengang? No one gave a shit. Det er den hårde sandhed.

De blev ikke fejret som Kurt Cobain og Amy Winehouse. Der var ingen andre end os tæt på der tog sig af det. Procentvis var hele verden faktisk ligeglad.

Jeg tror ikke på, at nogen der nogensinde har lidt et genuint stort og nært tab, nogensinde kan sætte sig ned og græde over en fremmeds død. Selvom vi 'kender' dem gennem deres kunst, så kender vi dem for fanden ikke.


Og ja, jeg er decideret vred over at verden kan opføre sig så tåbeligt, og ophøje de 'rigtige' dødsfald, over de tusindvis der forekommer hver dag. Bare fordi man er en af de 'udvalgte'. Det sætter mit pis i kog.

Især fordi jeg så tit får fornemmelsen af, at alle folk hopper med på en R.I.P.-vogn, bare for at vise omverdenen, at de er mega inde i musikverdenen, og altså lige er super informerede om det her og gerne vil være med på bølgen.
Tænk at et dødsfald kan blive en bølge. Som en dille.
Det er så kunstigt og iscenesat.

Når jeg dør, så håber jeg verden nyder hvad jeg har efterladt mig. Jeg må jo nok erkende at folk vil blive kede af det, men jeg håber de også vil glædes på mine vegne, ved at tænke på alt det gode jeg faktisk nåede i mit liv, og hvor mange ting jeg har været glad for og har nået at nyde.

Og så håber jeg virkelig ikke nogen kan finde på at lave pinligt mediepostyr om det, og afsætte enhel dag til at verden skal sørge over mig, med billeder af mascara indfedtede piger med pap skilte hvor der står kliché beskeder til mig.

Jeg vil langt hellere bare have en værdig død, tak.

Var det ikke mere logisk at lægge den slags forsamlings-energi i de sager, der rent faktisk har betydning? Såsom kampen mod elendighed af enhver slags, somd er findes så meget af omkring i verden? Og måske fokusere på de mennesker der døde for en sag, fordi de  hellere ville give deres liv for andre end at leve som de gjorde, i stedet for dem der faktisk har haft det mere end bare godt?


UGH!
Vredesudbrud ud over det sædvanlige.
Få nu hovedet ud af røven, og åbn øjnene for de ting der rent faktisk betyder noget!!

mandag den 30. april 2012

Har I ikk forstået det inu?!

Okay okay.... Så Fat Det Dog Ordbogen er tilbage....

Inspireret af en ENKELT kommentar på facebook, med så mange stavefejl, at mine øjne næsten eksploderede, og min hjerne nedsmeltede, laver jeg nu indlæg nr. 2, i serien om retskrivning, stavning og sprogfordummelse. It hurts my brain!!!




Første punkt på dagsordenen er dog, til forskel fra sidst, af grammatisk relevans;

"Det bare mega fedt" = ikke en sætning
En sætning er defineret som at indeholde verbum og substantiv.
Find verbum i ovenstående sætning.
Korrekt; det findes ikke.

"Det ER bare mega fedt" = sætning.

For at udtrykke slang udtale (a.k.a. doven dansk tunge), kan dette også skrives;

"Det' bare mega fedt"


Med ' udtrykkende, at der er udeladt et ord.

Andet eksempel :

"Der ikke noget ved det" = ikke en sætning
"Der ER ikke noget ved det" = sætning.




Godt så. Med det af vejen kan vi gå videre til den mere velkendte afdeling, som er dårlig stavning blandt det danske folk. Pyh.... Op med ærmerne oooog.... KØR!


hade vs. havde
ex. "jeg hade ingen problemer med dem"
-hade; at afsky, se ned på eller på kraftig vis ikke bryde sig om noget. "Han ville hade at blive kastreret!".
-havde; datid af "at have".
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'HAVDE' !


biller vs. bilder
ex. "hvad fanden biller de sig ind?"
-biller; underorden af insekter, som har hårde dækvinger til at skjule deres flyvevinger.
-bilder; nutid af "at bilde", derunder "at bilde sig ind".
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'BILDER' !

line vs. ligne
ex. "det liner dem ikke!"
-liner; tynde tråde/reb/wirer, ofte udspændt mellem to punkter. "Hun gik på liner, for hun var linedanserinde"
-ligner; nutid af "at ligne", at minde om, være ens med eller på anden måde være lig noget andet. Også om generel opførsel.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'LIGNER' !


skilde vs. skille
ex. "jeg kan godt lide at skilde mig ud"
-skilde; ????????????
-skille; at dele, separere eller udskille. Også brugt om at skille sig ud, at være anderledes.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'SKILLE' !

igås vs. ikke også
ex. "det ved du godt, igås?"
-igås; spastisk sammensætning af 'i' og 'gås'. Muligvis betydende 'inde i en gås'. Dette ord eksisterer ikke.
-ikke også; spørgende bekræftelse, samtykke forespørgende udtryk.
KORREKTE UDTRYK I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'IKKE OGSÅ' !

skinder vs. skinner
ex. "solen skinder så dejligt"
-skinder; nutid af "at skinde", at rive skindet af et dyr, ofte med kniv. "Han skinder hjorten inden han parterer den."
-skinner; nutid af "at skinne", at have glans, udstråle lys, at reflektere lys i blank overflade.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'SKINNER' !

vejr vs. hvert
ex. "det er det i vejr fald"
-vejr; meteorologisk tilstand, såsom solskin, regn, sne, hagl etc. "Sikke et vejr vi har i dag!"
-hvert; hver enkelt, hver eneste, alle tænkelige.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'HVERT' !


Og så lige til et par chok eksempler!!! Det skal bemærkes, at disse er ekstremer, og ikke er så almene stavefejl som ovennævnte.


mellem vs. medlem
ex. "dengang jeg var mellem af dem"
-mellem; imellem, inde imellem noget, med noget til begge sider. Også brugt til at beskrive medium størrelser, 'lille, mellem, stor'. "Skinken lå mellem to skiver ost" "Jeg skal bare have en mellem cola".
-medlem; del af gruppe/forening, tilknyttet organisation el. lignende.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'MEDLEM' !

lorde vs. lorte
ex. "lorde dag"
-lorde; ????????????
-lorte; afledt af ordet "lort", noget negativt, nedsættende udtryk.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'LORTE' !

enter vs. ændrer
ex. "du enter dig aldrig!"
-enter; knap på et tastatur til at bekræfte handling eller lave linjeskift.
-ændre; at forandre sig, blive anderledes.
KORREKTE ORD I OVENSTÅENDE SÆTNING ER 'ÆNDRE' !



Til sidst en lille sproglig opsang;

Ord med og uden t.

Det er noget af det nemmeste i verden. Det eneste det kræver er at kende grundatiklen (kønnet) på det ord du snakker om.

ex. "hver hus havde sin egen farve"

NEJ!

Det hedder ET hus (med T), og er der t i artiklen skal alt der har med ordet at gøre slutte på det samme.

ex. "hvert hus havde sin egen farve"
Dette er korrekt.

Da det hedder EN dør, ville det derfor se således ud;
"hver dør havde sin egen farve"
Intet t i artiklen, intet t i ordet.

På andre punkter er vi ikke i tvivl.

ET rødT hus
EN rød dør.

Kan man ikke programmere sin hjerne til at stave uden huskeregler, vil jeg derfor lave ovenstående til jer som huskeregel. Brug rød.


Så blev der vidst dækket lidt fra syd til nord, fra alment til ekstrem. Og denne gang endda med noget grammatik ind over. Ja huhej hvor det næsten er for mange input på éen gang. Av for den!


Nu vil jeg smutte ud i solskinnet, indtil jeg igen er opfyldt med katastrofale stavefejl og må ventilere.

torsdag den 19. april 2012

"Stand By"-Me

Yes..... Jeg er på stand by.


Det er en underlig følelse. Som også har været en stor del af hvordan jeg har haft det så længe.
Den periode af mit liv jeg går igennem nu, er den hvor man mere eller mindre begynder at etablere basis for sit videre liv.

Man er færdig med folkeskolen og gymnasiet, man har brugt lidt sabbat tid på at finde ud af lidt om livet, og har alt i alt fundet ud af hvad man vil med selv samme.

Men sådan som det gik, afveg det hele pludselig fra planen.
Jeg havde fundet ud af alt, jeg var på vej. Jeg kom endda ind på drømmestudiet!
Blot med et års forsinkelse....

Pludselig havde jeg ENDNU et års pause, før jeg kunne komme videre i livet.
Mit livs største nedtur, uden tvivl.



Målet for unge mennesker, som jeg selv, er i store træk at starte på en uddannelse, finde en kæreste og i sidste ende arbejde sig frem mod et arbejde, og det, der vil være, livet man ønsker.


At stå og se til at andre bevæger sig fremad, imens man selv står i stampe, er som et spark i ansigtet. Så kan man hurtigt blive bitter.
Men det er jo ikke mine venners skyld. De bliver desværre bare målet for min bitterhed.
Hvorfor får JEG ikke lov at komme videre?



Det er spørgsmålet, der har naget det sidste lille år. Hvorfor står jeg på sidenlinjen, mens alle de andre spiller kampen som en flok topscorere?


Jeg har oplevet flere lortejobs, end jeg håber nogen anden kommer ud for. Blevet forurettet både fysisk og mentalt af kolleger og chefer. Er blevet stukket i ryggen, sladret om og behandlet imod alle regler og love.
At jeg skulle gennemgå et ufrivilligt ekstra år med dét, var mere end jeg kunne bære. Jeg gav op.



Ingen uddannelse. Intet job. Ingen kæreste. Ingen fremtid.
Det endte jo også ud i større problemer for mig. Jeg har, som held i uheld, fået lov at koble af de sidste to-tre måneder under min sygemelding, og det begynder at lysne.


Og tiden gik, som den jo har for vane. Langt og hårdt efterår, trist om omvæltningsfyldt vinter, og nu endelig det lysere forår.


Nu begynder jeg endelig at kunne se enden på det.
4 måneder og så starter jeg på studie!
4 måneder og jeg får et socialt liv igen!
4 måneder og jeg får noget at lave, ud over at sidde hjemme og gruble!


Yes! Endelig ser jeg lyset for enden af tunellen! Og dér skal jeg hen!


Det er som at vandre gennem en ørken.
Man starter ved starten, og så må man bare fortsætte fremad uanset hvad.
Man ved, at enden kommer på et tidspunkt, selvom alt man kan se, er mere sand til alle sider.
Det nytter ikke noget at give op, eller begynde at være negativ, for man har ikke andre muligheder end at bevæge sig videre.
Sanddyner blokerer udsynet, fødderne synker bagud i det glohede sand der udgør underlaget og kraftfulde sandstorme må man gang på gang kæmpe sig igennem. Sand, sand, sand, uden ende!
Det er uudholdeligt, men man ved, at enden må komme på et tidspunkt. Intet varer for evigt, heller ikke den strideste ørken.
Og til sidst, når man tror, at ørkenen muligvis er undtagelsen i denne universelle regel.... Så skimter man det! Uklart gennem den bølgende luft vajer målet foran en. Det kan næsten kun anes, som varmen forvrænger billedet, men man ved det er dét. Enden på rejsen, byen man har ventet i uendelige tider for at nå. Pludselig rejser den sig langsomt i horisonten!
Så er der håb igen! Man kan se målet, begribe det! Det er inden for overskuelig rækkevidde!
Kun dét længere og så er man der!


Det er sådan jeg har haft det, og nu har det. Endelig kan jeg se den glinsende oase efter min nådesløse økenvandring.


Og det er positivt!
Sammen med de længere lysere dage, og de langsomt stigende temperaturer, bliver mit humør også både lysere og højere!!


Jaja... Det skal jo nok gå i sidste ende.


Men pt. er jeg endnu på stand by. Jeg skal stadig vente længe endnu, og kommer ikke videre i mit liv lige så længe.


Det er mærkeligt at vente på, at ens liv begynder......

fredag den 13. april 2012

"HAHA, du er ensom!" Okay, er det sjovt eller hvad?


Jeg er ikke bange for at "indrømme" at jeg for tiden er ensom.

At mine venner, for størstedelens vedkommende, er rejst til universitetsbyerne eller på højskoler og lignende.
At jeg stort set er den eneste tilbage i Viborg, og jeg derfor ikke har ret meget af et socialt liv.

Men det var jeg engang.

For jeg syntes det var pinligt. At jeg ikke engang kunne skabe mig en ny omgangskreds, så populær som jeg alligevel var i det sociale miljø i Viborg. Tænk hvis folk fandt ud af jeg ikke rigtig havde nogle venner!

Det jeg ikke tænkte på var, at jeg har MASSER af venner. HUNDREDEVIS! De er bare ikke i min umiddelbare nærhed.
Og jeg glemte også, at jeg ER skide populær i det sociale Viborg, men det er jo netop mine årgange, der er smuttet fra byen, og derfor kender jeg ikke de nye kredse.

Og nej, ikke alle kan lide mig, åbenlyst. Folk jeg knap nok ved hvem er, hader mig tilsyneladende uden grund. Men dét er et helt andet indlæg.

Men nu er jeg ikke længere bange for at være åben om, at jeg faktisk går og keder mig, ikke rigtig laver noget, og mangler en omgangskreds. For hvis jeg ikke fortæller folk det, hvordan skal de så vide, at jeg måske engang imellem har brug for en invitation, et forslag til noget at lave, eller bare en spontant "skal du med?".

Og ja- jeg har en kat. Og JA- jeg er PISSE glad for min kat. Og JA- min kat tager rigtig meget af ensomheden.

Men det er ikke rigtig socialt aceptabelt at kunne lide sin kat og være meget sammen med den. For så bliver man stemplet som skør kattedame.

"HA-HA, du er kun sammen med din kat, du er ensom!!"

Ja? Jeg vidste ikke det var sjovt at grine af ensomme?



Det er utroligt hvordan folk kan reagere på dem der har det svært.
Ensomme, arbejdsløse, psykisk syge, overvægtige......
Folk der ikke kan tale om deres problemer, fordi de er bange for at blive gjort til grin.

Jeg tror jeg missede den del, hvor vi begyndte at grine af taberne.

For det er sgu da ikke sjovt at være en taber. Og ja, de findes.
Men hvor meget hjælper det dem, at vi peger og griner?

Ærligt talt, hvor er det skammeligt.

Og der er intet pinligt i at være ensom eller arbejdsløs eller lignende..... Det er jo bare en tilstand, som er modsat en anden tilstand, som man langt hellere ville befinde sig i.
Men alle starter jo et sted. Man har ikke fra start en million venner, og et job man skal betale topskat for at have. Men vi lever i en tid, hvor vi synes det er pinligt at fortælle at man er blevet fyret, fordi det er ensbetydende med "DU er ikke god nok!".

Tænk at vi i dette samfund nærmest skal skamme os over at have det skidt.
Så skal vi føle, at vi ikke kan følge med denne popularitetes- og succes kultur, som Danmark pt. er besat af.

Vi ser på over night "stjerner", der scorer og horer og ser ud som om de tjener mere end rigeligt. Hvilket jo i virkeligheden er langt fra sandheden.
Men især som ung, er det noget man skal slås med; det er VIGTIGT at være rig, smuk, populær, og allerhelst kendt.
Sikke en omgang vås!

Selfølgelig er succes vigtigt. Ikke for at andre skal se vi er succesfulde, men fordi succes er godt for én selv! Følelsen af at have succes i et foretagende, ved vi alle varmer!

Men hvordan skal man kunne få succes, hvis man ikke engang kan få lov til at starte fra hvor man står?
Hvilket nogle gange er bunden.

Hvordan skal man nå fremad, når man sidder fast, hvis man er bange for at spørge om hjælp?
Hvilket nogle gange er det eneste man har bug for.

Hold kæft hvor har jeg selv været, og er stadig delvist, dårlig til at spørge om hjælp. Det er virkelig at udstille sine svagheder, og tænk hvis folk syntes jeg var et nul.
Men at have det svært gør ikke en til et nul. Og tør man rive sig fri af angsten for folks dømmende ord, og bede om den hjælp man har brug for, så er det ikke en svaghed. Det er en styrke.


Jeg synes ikke engang dumme mennesker er sjove.
Jeg griner helt sikkert af nogle af dem, når de er på tv. Men ikke fordi de er dumme. Fordi de er hovne.
Hovne mennesker er SKIDE sjove! Især når de intet har at have det i.
Og DET, mine damer og herrer, er vel EGENTLIG mere værd at grine af; de der tror de er bedre end os andre, men som i sidste ende ender som alt det der foragter; En TABER!

Mangel på et realistisk billede af sig selv, er præcis hvad alle de klassiske komedier handler om; fordi det er helt basalt sjovt.

Der findes ingen der er bedre end andre. Der findesnogle der har mere succes, mere held, mere skønhed, flere penge.... Men aldrig nogle der er bedre.


Jeg tror på, at i et samfund hvor folk tør sige hvordan de EGENTLIG har det, hvorledes deres situation EGENTLIG er, hvor de EGENTLIG står, og hvad de EGENTLIG ønsker, dér vil langt flere have mulighed for at vende deres situation til det bedre.

Hvad med mig? Lige nu? Ja, det er jo nemt at sidde og prædike alt det her, for folk der har det svært. Men jeg nævnte da egentlig min ensomhed i starten? Så lad mig da lægge ud med mig selv;

-Jeg er ensom.
-Jeg har pt. intet socialt liv.
-Jeg savner min vildere livsstil, men ikke drikkeriet.
-Jeg er arbejdsløs. Jeg blev fyret.
-Jeg har været sygemeldt i 3 måneder.
-Jeg vejede for 4 år siden næsten 100 kg, og kæmper stadig med det, især mentalt.
-Jeg er skør i bolden.
-Jeg ER en kattedame, og elsker og forkæler min pelsede bedste ven.
-Jeg er bange for at spørge om hjælp.
-Jeg er bange for hvad folk kan tænke om mig.

Det er næsten så åben som jeg kan blive. Men jeg gider ikke skamme mig over det længere:
Jeg har nemlig fundet ud af, at man får mere ud af at FORTÆLLE folk om sine problemer, så de ved at de kan gøre noget, end at opbygge en flere lag tyk facade af "Alt er OK!". Især når det ikke er.

Så nej, jeg synes ikke tabere er sjove.
Det er mennesker der har det hårdt, og som ikke umiddelbart kan komme videre. Hvis de kunne, så gjorde de det jo nok med det samme.
Det sidste de har brug for er at blive gjort nar med.

Men alle jer der synes I er BEDRE end taberne! I er SKIDE sjove! Jeg håber I falder ned fra jeres piedestal. Og lander rigtig hårdt.
Og når I gør, så skal jeg gerne give en håndsrækning for at hjælpe jer op. Uden at trække på smilebåndet.

søndag den 25. marts 2012

SKRUK? Det staves da SKUNK?

Ad lidt spøjs vej, fik jeg inspirationen til dette indlæg.

Samtalen startede i en helt anden ende af universet, men endte på en eller anden måde i børn.

Og så er det jeg sidder og filosoferer lidt over det emne.


For jeg ER sgu ikke vild med børn.
Selvom jeg har en mor der er pædagog, har arbejdet i en folkeskole og en SFO... Ngaaaah..... Ej det....


Og det er jo ikke sammenhængende med, at det er negativt at mange af mine veninder totalt DÅNER over spædbørn.

Men ærligt talt, så synes jeg ikke "sjove" babybilleder fra nettet med tekst, eller babyvideo nr. 9 mio. fra YouTube på nogen måde er interessante. Og jeg kan, med hånden på hjertet, sige at jeg ikke sidder og er hyklerisk, og i virkeligheden trækker på smilebåndet når jeg ser den slags. Det er VIRKELIG så uinteressant for mig som.... Landmåling.


Men det sjove er mere folks forventninger. Jeg er jo hunkøn. Jeg må ELSKE babyer og børn.
ARGH nej. Jeg gør ikke.

Men så når jeg møder familie/venner med spædbørn, så bliver min eksistens meget hurtigt anstrengt.
Så får man stukket en eller anden unge i ansigtet, og det passende er jo at gå helt "Ejjjj, iiih hvor er han/hun bare sød, nejjjj ååååh" og så videre.
Men det eneste jeg tænker i den situation er "NGAAAARGH, hvor er min undskyldning for at flygte?". Min hjerne decideret panikker.
For hvis jeg siger den slags, så kommer det til at lyde enormt sarkastisk, fordi det altså ikke er reelt.

Så beklager at mine æggestokke ikke går i vibrationer der kan måles på Richter-skalaen, når jeg kommer i nærheden af en nyfødt artsfælle... men jeg er bare på ingen måde skruk.

Kun for dyrebørn.
Minus aber. Aber er uhyggelige.


Og måske vil nogle føle sig stødt over at jeg ikke synes deres små guldklumper er så fantastiske som de selv synes. Men det er der slet ingen grund til. Det er absolut ikke en kritik af børn, blot en illustration af hvordan jeg tænker i forhold til de stereotype forventninger der er uløseligt bundet til sammenhængen.
Det er jo bare fantastisk, at forældre kan være så glade for deres børn. Men de må også acceptere, at JEG ikke nødvendigvis er helt oppe at køre over dem.

Selvfølgelig findes der sjove unger, der siger en masse skægt crap. Men ikke nok til at jeg bare tænker "YAY BØRN!".


Og på en eller anden måde får det mig til at lyde ond, men jeg kan altså bare ikke lide børn.
Ikke ensbetydende med at det for evigt bliver ved at være sådan.

Men jeg bliver helt mindfucked når jeg har veninder der taler om de godt kunne finde på at få børn nu, eller ville beholde det hvis de blev gravide.
For jeg er selv så langt fra den tankegang. Uni uddannelse forude, måske også en Ph.D. Det er så fjernt fra mig. Og jeg ville absolut ende graviditeten med det samme.

Og folk behøver ikke komme med "Det kan du ikke sige før du har stået i situationen!". Jo det kan jeg, for SÅ anti-skruk er jeg faktisk!
Og om jeg ville overveje adoption?
Why? Hvorfor bruge 9 måneder af mit liv, på noget der uomtvistelig ville give mig psykiske kvaler, fordi det VIRKELIG er noget jeg ikke har lyst til? Det er der ingen der får noget godt ud af.

DÉT lød til gengæld rigtigt ufølsomt. Men hey- jeg er pro-choice, og jeg synes det er en vidunderlig frihed at vi kan vælge til og fra. Både med præventionen, men også når det går galt, og man står i en uheldig situation.

Og nu ikke nogle vrede kommentarer om at "abort er ikke prævention". Nej åbenlyst. Præ betyder "før".


Jeg er bare ung, i 20'erne, og har en masse jeg skal gøre og nå, som jeg ikke kan hvis ikke jeg er 100% selvstændig. Og uafhængig i den forstand at ingen afhænger af mig. Højst en kat eller et andet sjovt dyr. 
Og alt det vil jeg gøre, før jeg overhovedet gider tage stilling til et sådant emne.

Nøjj, den her smøre tog da en helt uventet drejning!! FEDT! Elsker tankestrømme der bare glider af sig selv!

Men med alt dette i mente, så kan jeg jo bare håbe, at der er en del af mine nærmeste med børn, der læser dette, og så ikke bliver super fornærmede når jeg ikke bliver hormonplaget over at se deres børn. Det ville da være rart hvis der blev slække lidt på den forventning.

Anyways, jeg er done. PEACE OUT!

søndag den 18. marts 2012

ABC? Ä Pi X

Det er jo ingen hemmelighed at jeg er stor fan af Anders Lund Madsen. Jeg synes bare han er god, og rammer plet.

Derfor har jegnaturligvis også læst (og genlæst) hans bog "Madsens ÆØÅ".
Til dem der ikke kender den, er det hans ordbog, hvor han laver ord for ting der endnu ikke har et navn, og faktisk også laver ord for ting der endnu ikke ER!


Inspireret af dette, har jeg selv studeret hverdagen lidt, og er falde over nogle ting, der godt kunne bruge et navn.... Så her er første del af min Ä Pi X, med ord for ting der endnu ENDNU ikke findes et navn for. (Beklager hvis der er dubletter fra ÆØÅ).

Denne dag badeværelsesrelateret.


Kläb ; Den uspecificerede gravitationskraft der opstår mellem et nøgent legeme, og badeforhænget der omgiver dette. Kläbologi er en forholdsvis ny videnskab, men få målinger er dog foretaget og dokumenteret.
Kläbkraften kan nå op på en teoretisk værdi af 2,6G. Det højeste målte resusltat er observeret i en lejlighed i Kolding, og lød på 1,89G.


Klemm ; Ritualet der udføres, for at presse den sidste rest tandpasta ud af en totalt opbrugt tandpastatube.

Rüll ; At systematisk sammenrulle sin tomme tandapastatube, efter et fejlslagent Klemm.

Spræi ; Uanset hvor meget man klemmer læberne sammen eller lukker munden, mens man børster tænder, ja om end man børster tænder i køkkenet, vil der altid fremkomme et lille pletmønster på badeværelsesspejlet ved vasken. Dette kendes som Spræi, og årsagen er ukendt.

Panïk ; At sidde på toilettet, og blive i tvivl om hvorvidt toiletpapiret på igangværende rulle er tilstrækkeligt

Panïkfri ; At opdage at toiletpapirsmængden ved Panïk er tilstrækkelig.

Panïkpanïk ; At indse at toiletpapir mængden ved Panïk ikke er tilstrækkelig.

Panïksträk ; Ved Panïk at forsøge at nå en uåbnet rulle toiletpapir.

Sükses-sträk ; At foretage succesfuldt Panïksträk.

Felj-sträk ; At foretage et fejlslagent Panïksträk.

Sträkding ; En hvilken som helst genstand man benytter, for at øge længden af ens arm, og assistere under et Panïksträk.

Lur ; Pludseligt ved toiletbesøg, at få paranoid tanke om hvorvidt man kan se ind på toilettet gennem nøglehullet i døren.

Lurtjek ; At kigge gennem nøglehul efter øje på den anden side.

Lursikre ; At placere nøglen i et nøglehul således at denne blokerer udsynet gennem dette.

Stråll ; På ethvert, gammelt eller nyt, brusehoved, vil der altid være en vildfaren stråle af koldt vand. Denne ligger altid i en vinkel således at den ikke blandes med varmt vand, og derfor får maksimal effekt. En sådan stråle betegnes en Stråll.

Nïrvana ; Det mytiske punkt mellem varmt og koldt i bruseren, hvor badevandstemperaturen er helt perfekt.

Idïot ; En person som gemmer sig bag et bruseforhæng, med formålet at springe frem, og skræmme næste person på badeværelset halvt til døde.

Idïotti ; En hvilken som helst aktivitet en ventende Idïot foretager sig indtil et offer gør entré.

Smattmått ; En badeværelsesmåtte der aldrig tørrer.


Jeg forestiller mig der sagtens kunne komme flere, men dette er lige starten af hvad der er sket i min hjerne.
Hvis I kunne lide det, var det da heldigt. Hvis ikke; nåh. Hvis I synes det er et rip-off; well yeah, I told you from the beginning.


HEYSAN!

mandag den 12. marts 2012

Tand for Tunge!

Vi kender det nok allesammen.
At rende ind i folk, venner som fremmede, bekendte som ubekendte, som kommer med de her "sætninger", som bare går direkte i aggressionscenret i hjernen.
Disse små "kække" bemærkninger, lommefilosofiske livsråd og vittige klichéer....


Især efter facebook og twitter har gjort os til en nation der kan kommunikere alt ud til hundrede/tusindvis af mennesker på sekunder.
Derfor er der nogle guruer derude, der mener de skal sprede lidt visdom ud til os, som de åndelige vejledere de er.

Og så er der jo desværre de derude, der æder det råt.

Men HER er så min liste, over de sætninger, små råd og lommefilosofier der går mig mest på NERVERNE !!


"Kloge mennesker keder sig aldrig!"
-FORKERT! Genier keder sig konstant, da verden bliver meget banal, og motiveres derfor til at finde på noget nyt.


"Det er nemmere at smile end at se sur ud!"
-FORKERT! Der bruges rent fysisk flere muskler til at smile end at rynke på panden!!


"Tænk på alle dem i Afrika!"
-Okay... Done. Er du solidarisk nu? På McDonalds i din papfar top? Forkert tidspunkt....


"Lev hver dag som var det din sidste!"
-Hvad? I vild panik og sorg over at dø ung? Det virker bare super underligt at ønske det for andre!


"Man kan alt det man vil!"
-Tanken er fin..... Men nej. Jeg kan ikke være 8 år og spise mariekiks med smør efter at have sjippet på gaden til solnedgang. Selvom jeg vil.


"Livet handler ikke om at trække vejret, men om de øjeblikke der tager vejret fra dig!"
-Arh.... En stor del af det handler vidst også om at trække vejret......


"Måske skulle du lige prøve at se indad et øjeblik!"
-Regner du med at jeg om lidt bryder i gråd, fordi jeg har indset SANDHEDEN om mit onde væsen? Tag nu bare din kritik.


"Kærligheden kommer, der er en til alle!"
-Ja, det er muligt, men det hjælper da ikke at sidde derhjemme og vente på den dumper ind ad brevsprækken!


"Det er gratis at smile!"
-Bare... ram asfalten hårdt når du falder......

"Bedre held næste gang!"
-JEG VILLE HAVE HELD DENNE GANG!!

"Op på hesten igen!"
-Må jeg lige hele mit åbne benbrud og forstuvede rygrad først?


"Et billede siger mere end tusinde ord!"
-Det er vidst ret relativt..... Tusinde ord er mange ord!



Der er så mange flere endnu... Kunne forestille mig der kommer flere indlæg ala dette, som jeg render ind i dem.

Men det var da en start! WEE!

torsdag den 8. marts 2012

Kvindernes internationale krampedag!

Nåh.... Kvindernes internationale kampdag....

AAAAAAAAAAAAAAAARGHHHH!

Himmel og hav, kan I virkelig blive ved med at køre i det?
Haaaallo; der er ikke BRUG for kvindekamp og rødstrømper længere! De dage er OVRE!


Dear God... Jeg er SÅ træt af at høre om kvinder der vil ligestilles, og have samme muligheder som mænd.

Jamen lad mig give jer en lille opvågning så; I ER LIGESTILLEDE!
Det er et udkæmpet slag, så stop dog! Man kan piske en død hest, men man får sgu ikke mere galop ud af det!

Og oveni, har kvinder det MEGET lettere end mænd.

Og det ved jeg, fordi jeg ser det over alt.

Der er ligefrem kommet en slags diskrimination imod mænd nu. Er man mandlig chef er man bare et chauvanistisk svin.
Jamen så lad mig da lige vende den om og sige, at som kvindelig chef er man en stram feminist fisse.
HAALLOOO, det holder jo ikke!


NEJ, han er ikke chef fordi han er mand. Han har en toppost fordi han har arbejdet sig hele vejen op fra bunden.

Og det kan kvinder sjovt nok også gøre, og nej, det skal sgu ikke lige pludselig gøres nemmere for kvinder at opnå lederstillinger. Det skal være præcis samme vilkår, ellers er det jo ikke ligestilling, vel?

Vi kan ikke lempe på reglerne, bare fordi der ikke er nok kvinder der har nosset sig sammen til at dedikere deres liv til at arbejde sig til tops. Uanset hvor mange dårlige slagsange i kommer med.

Og alt det her med at "Vi er ikke det svage køn". Vågn nu op. Det er jo et rent fysisk faktum, fordi sådan er naturen nu engang. Du ser jo ikke ligefrem bodybuilder kvinder, der ikke har taget mandehormoner for at nå dertil vel? Fordi vi har forskellige roller i naturen, fik mændene altså råstyrken. Så JO, vi ER faktisk det svage køn.

Og jeg er skide træt af feminister der vil alt selv, og sgu ikke skal være afhængig af mænd, og kvinder er ligeså frie som mænd, og kan de samme ting...
Men så på et splitsekund, tager en pandekagevending, og alligevel mener at en gentleman skal trække stolen ud, betale for middag, respektere hende, og varte hende op i alle ender og kanter.


Man kan ikke få i pose og i sæk! Så hvis du vil være uafhængig kvinde, så må du gøre det fuldt ud, der er ingen smuthuller!
Og vil du være ligestillet, jamen så må KVINDERNE jo også skulle betale for middag, varte op og respektere mændene. Det går begge veje!


Og hvis man ikke kan yde lidt omsorg for andre, uden at det pludselig skal være en eller anden lænke smedet på kønsrolle klichéer, som man tager automatisk afstand fra.... jamen så har jeg faktisk bare ondt af de mennesker.
Det er faktisk rigtig hyggeligt at tage sig lidt af andre. Om END man lige skal have en plads i KØKKENET som KVINDE en tid.


Og at kvinder har det svært? Come on... Bullshit!

Hvor mange fyre tror du kan smide et par silikone kasser op på en bardisk, og score gratis drinks hele aftenen, for derefter at stikke af som en narrefisse? Arh vel? Det ser man bare ikke.

Og for unge piger i arbejdslivet, er det da bare en fordel med mandlige chefer. Et par mælkekirtler godt presset op, og så på med dådyr øjnene! Så kan man både omgå sygemeldingsreglerne, bytte vagter som man vil, og endda måske tiltuske sig en fridag. Dét ville jeg gerne se en fyr prøve at gøre efter. Det kommer bare ikke til at virke.

Så jo, der er da forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Men det kommer da kun kvinderne til fordel. De kan sgu krejle sig til lidt af hvert... Og så er det nemt bare at få fyrene til at tage alt det hårde arbejde. Det hænger mig ud af halsen!

Og får kvinderne ikke deres vilje, så er de saaaatme heller ikke sløve til at råbe "DISKRIMINATION!" med horn og lygter!
En mand blev forfremmet over en kvinde... DISKRIMINATION!
En mand blev ansat over en kvinde.... DISKRIMINATION!
Ej nu må det stoppe.... Måske er det ikke dit KØN men dine KOMPETENCER der gjorde udslaget. Du kan ikke bare få førsteret fordi du har æggestokke!


Og piger er fysisk det svage køn (slut, færdig), men psykisk er de rene eksperter i terrorisme. Hvor mange gange har man set en fyr klemme krokodilletårer ud for at få deres vilje? Pinligt!!!

Jeg glæder mig til den dag der er ligestilling. Derfor tror jeg, jeg vil afholde Mændenes Kampdag.

Det er en dag, hvor vi fejrer de mænd, der gjorde at vi kom frem i verden- for det fortjener de sgu ligesåmeget som de kvinder der gjorde det samme.
Selvom de dengang havde bedre muligheder end kvinder, gør det ikke deres opdagelser, handlinger og opfindelser mindre vigtige.


Oveni det, kæmper vi på Mændenes Kampdag rent faktisk for ligestilling.
En verden hvor et sæt bryster og en stram røv ikke får dig frem i verden, men derimod kompetencer og dygtighed gør. Uanset køn.


Og så er det slut med at skælde ud på mandekønnet. Alle har ret til at udnytte de muligheder de har. BÅDE mænd og kvinder. Så fokusér nu på det!!

Og stop med at være bitter over at kvinder både skal bløde balstyrisk en gang om måneden, og gennemgå et smertehelvede ved fødsler. Sådan ER det jo bare, det skal da ikke gå ud over mændene. Sparker du dem i løgsækken er de straks ti gange så ynkelig som dig, så rolig nu!!


Yrgh, jeg hader feminister, og jeg er ikke god med kvinder. "Stærke kvinder" er et kvalme emne for mig. Hvorfor skulle jeg føle stærkere for Marie Curie's opdagelser end Niels Bohr's? På grund af mit køn? Tsk.....

Jeg er selvproklameret chauvanist, og det har jeg det mere end fint med.
Og lad os så være lidt mandige! BRØL!

onsdag den 15. februar 2012

NEKROLOG for Michael Stisen!

Jeg er lige kommet hjem fra begravelse.
Endnu en begravelse... Har allerede en lang række bag mig....


Denne gang var det meget tæt på. Og det gør ekstra ondt.


Da vi når ned til kirken (kapellet), kommer min mormor os i møde, og det er allerede tydeligt at hun har grædt. Da jeg omfavner hende som trøst, kan jeg også mærke at det begynder at presse sig på hos mig selv, men jeg formår at holde stand.


Inde i kirken, for enden af blomsterbelagt sti af buketter, troner så den hvide kiste. At tænke sig at i den synende lille kiste ligger en mand med så stort et hjerte, er ikke til at begribe.


Begravelsen startede med den eneste salme jeg egentlig kender, og faktisk rigtig godt kan lide. Jeg er ikke meget til det kristne religiøse, men den sang er både smuk og storslået. Se Nu Stiger Solen - min yndlingssalme, og faktisk også min mors.
Da først musikken begyndte at spille, og tonerne flød, var der ingen vej tilbage for tårerne.


Præsten fik essensen med. At Michael havde et stort hjerte og at han altid var klar til at hjælpe dem omkring sig. At han gerne passede på andre, men ikke var god til at passe på sig selv.


Det er essensen, men Michael var mere end et godt menneske. Han var det BEDSTE menneske. Og der er bare så meget mere, der kan siges.


Der er ingen tvivl om at Michael levede et hårdt liv. Og med mange prøvelser.
Og det var naturligvis disse prøvelser der til sidst ledte til enden.


Men for mig har det ikke været dem, der fyldte mest.
Mange vil sikkert have negative ting at sige, men hvad betyder de nu?
Det eneste der er af betydning, er den positive arv han har efterladt sig.






Michael kom ind i mit liv da jeg var 2 år. De næste 8 år var han min primære faderfigur- noget jeg ved at min rigtige far ikke vil blive fornærmet over at jeg siger. Det er sandheden, for sådan var omstændighederne dengang.






Og en mand som Michael skal man lede længe efter.
Der var energi, der var humør og humor, der var gåpåmod og der var livskraft!
Bump i vejen var ikke forhindringer, de var bare udfordringer. Småting kom ikke i vejen, det var bare at finde en løsning, om end uortodoks.


Vi sad og kiggede billeder den anden dag. Og blandt billederne dukker et op af mig og Michael, i en gummibåd i Nørresø. Og hold op hvor ser det komisk ud- manden kan jo knap være i den lillebitte gummibåd, og jeg er der jo også, så pladsen er endnu trangere end som så.
Og paddel havde vi ikke, så vi roede afsted med en stor gul og rød plastik skovl!
Det er jo et helt håbløst scenarie, men det gjorde ikke noget. For det virkede jo! Materialerne var helt i skoven, men det var da ligemeget- vi skulle padle rundt, det gjorde vi, og det var skide sjovt!


Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og det er præcis sådan det var. Måske lærte vi så ikke lige at spinde, men mere bare at iklæde os hvad der lige lå for- det virker jo også!
Det skulle ikke være så korrekt og efter reglerne. Det var spontant og det var fantastisk!






Alle der kendte Michael kan også skrive under på, at der var gang i ham! Masser af spræl og energi, og der skulle ske noget! Noget vildt, noget sjovt, noget udfordrende. Og det er fra ham jeg har mit mod og min søgen efter adrenalinrus. (For det kommer da i hvert fald ikke fra min mor, som mest bruger tiden i sommerland til at nyde solen, imens hun holder tasker og jakker når folk prøver forlystelserne. Det har hun også selv ytret.)


Da jeg var 4 år, synes jeg at de store rutschebaner så åh-så-spændende ud. Og det gør de jo. Men de fleste forældre ville nok komme med en standard replik ala "Det er du for lille til, men du må når du bliver større."
Men sådanne bagateller var ikke noget Michael tog sig af. Nej, jeg havde sagt jeg ville prøve, og jeg var STENsikker. Så han tog mig med op i rutschebanen.
Da jeg kom ned igen, med skælvende knæ og blanke øjne, og kun kunne ytre "Det var som om man faldt!" syntes jeg måske ikke længere, at rutschebanen var sååå sjov.
Men i stedet for at forbyde det, fik jeg i stedet muligheden for at prøve det af, og så selv vurdere. Der gik nok lige et par år før jeg prøvede en rutschebane igen, men da jeg blev ældre, og det blev sjovere, var han altid med på den!


Alt fra badeland og vandrutschebaner til de vildeste forlystelser, klatreture i de højeste træer til kælketure på de stejleste bakker- den vildskab jeg har i mig i dag, er helt sikkert noget, der er kommet fra min tid med Michael, når vi var ude og suse, nærmest med livet som indsats.


En anden historie min mor kunne fortælle, da vi kiggede billeder, var en historie hvor hun med kameraet fra 2. sal, fanger os nede i stueetagen, hvor Michael er ved at lægge terasse hos en ven. Og så fortalte hun hvordan vi fuldstændigt grænseløst uortodokst på kanten til vanvittigt, havde hejst mig fra 2. sal og ned i haven. Metoden var ikke helt skarp endnu, men historien i sig selv viser bare, at man skulle sgu ikke være så bange for at prøve de farlige ting, men i stedet bare gribe de grænseoverskridende og sjove muligheder. Tror da ikke jeg var det eneste barn i blokkene der syntes det var VILDT sejt at blive hejst ned på den måde. Forskellen var bare at vi GJORDE det.






Livsglæde, energi og latter var der også altid med Michael.


Vi har mange gange cyklet ud til Hald Ruin og kravlet rundt derude. Været oppe i ruinen, fanget fisk i åen, og trillet ned ad bakkerne der omgiver ruinen. En grandvoksen mand der bare lægger sig i det høje utrimmede græs, og triller ned ad skråningen, med samme entusiasme, som den 4 årige pige han er med. Det er fantastisk!


Og et legebarn var han! Han ELSKEDE jo at få lov at lege med mig og ungerne fra gården!
Til en af mine fødselsdage var vi på skattejagt, og en af posterne var hvor børnene skulle kaste til måls med vandballoner, og stakkels Michael var målmand. Så stod han der, og det var blæsende, det var koldt, det var smågråt. Men han tog skud efter skud med de skide balloner, og blev pjaskvåd. Men han gjorde det med et smil! Og selv fangede han da også en vandballon, bed hul i den, og så kunne han give igen, og strinte ungerne lidt til!






Og Michael var også en talentfyld mand. Ikke bare til praktisk arbejde, såsom lige at lægge terasse hos en ven. Men han var også en mand der kunne bruge både hænder og hjerte til mange andre ting.


En stor del af min interesse for at spille musik, kommer uden tvivl fra ham.
Når han satte guitaren i forstærkeren i stuen, og spillede en omgang Nirvana, jamen så var det da noget så fascinerende! Selv kunne jeg ikke spille, men interessen blev vakt; jeg ville i hvert fald også spille guitar!
Jeg havde ingen guitar, men jeg havde et BR keyboard, nogle rytmeinstrumenter og nogle fløjter. Men en dag tog Michael mig med, jeg er ikke sikker på hvor eller hvad sammenhængen var, men vi endte i en form for øvelokale hvor der var et trommesæt. Og så fik jeg vist hvordan man spillede, OG lov til at prøve! Hold op hvor var jeg bare sej, og hold op hvor var han stolt! Om end det har lydt helt ad H til, jamen så betyder det ikke så meget som muligheden!


Jeg fik også engang en tur med ned på slagteriet hvor han arbejdede en periode. Det var noget af en oplevelse- hvor mange ser et slagteri indefra, hvor det ikke er på tv? Og aaaad, der lå et stykke kød på gulvet. Det grinte vi meget af!
Det var hårdt arbejde, og opslidende uden tvivl- men Michael var en hårdtarbejdende mand som også var meget fysisk.


Det var også ham der første gang introducerede mig til vægttræning og en træningsbænk! NØJJ det var sejt!! Interessen for fodbold er jeg dog aldrig rigtig kommet efter.






Der er så mange gode minder, og jeg kunne skrive og skrive og skrive til tastaturet giver op, og computeren brænder sammen.


Det er ingen hemmelighed, at Michael dog ikke kunne udstå kampen mod de indre dæmoner, og det var den han i sidste ende tabte.
Men sådan er livet. Har man ondt, søger man et middel til at dulme smerten. Og når man finder en måde at lindre på, så holder man sig til den.
Nogle gange er medicinen bare også en gift.


Vi har alle indre dæmoner. Nogle mere dominerende end andre. Michael var god til at hjælpe andre, desværre kunne han til sidst ikke hjælpe sig selv.


Kontaken til ham har været afskåret siden omkring 2000. Jeg har set ham et par gange siden, og vi har været ude f.eks. og bowle. Men vi var også nødt til at give slip... I hvert fald udenpå.


Indeni vil han altid betyde umåleligt meget for mig, og hvem jeg er i dag.
Og heldigvis fik jeg alle de gode år med i min tid sammen med ham. Og derfor er minderne hovedsageligt gode og lyse!


Og det er det eneste der er værd at holde fast i!! Og det er det gode man giver til verden, som man skal huskes for!






Da sidste salme er sunget, sidste bøn er sagt, og jorden er kastet på kisten, opbrydes selskabet i kirken langsomt.
To hvide roser blev lagt på kisten- en fra mig og en fra min mor.
At løsrive sig fra kisten og gå sin vej var det sværeste. Vidende at inde i den hvide kasse, kun centimeter fra hvor min hånd lå, ligger en mand, som jeg har elsket, og som har elsket mig tilbage. Og nu er det det sidste farvel.


Ud over den nærmeste familie var vi også de sidste der gik fra kirken. Fortvivlelsen og det evige ønske om at det hele ikke er sandt, varede ved hele vejen ned ad kirkegulvet og ud mod døren.
Og i sidste ende er det eneste man kan gøre at kaste et sidste blik tilbage på kisten, og håbe han kommer til et sted hvor han finder fred.


Det tog et par timer før tårerne stoppede med at trille.
Nu er de tilbage for en stund. Et håndgribeligt tegn på den kærlighed den mand stadig har hos mig.






Jeg har aldrig været i tvivl om, at selv hvis jeg havde mødt ham to dage før hans død, ville han stadig elske mig ligeså højt, som han gjorde dengang. Og kunne han, ville han altid have forsvaret mig og vores familie.


En kærlig, loyal, glad, livlig, og stærk mand. Sådan vil jeg altid huske Michael Stisen.


----------------------------------------------------------------------------


Giv mig styrke
Til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
Mod til at ændre de ting jeg kan
Og visdommen til at se forskellen


Hvil i Fred, Michael!
Du har gjort en større forskel med dit liv, end du aner!!